Udskriv

Samsø – Pinsemixtur 5. til 9. juni 2014

Skrevet af Peter.

Kort med GPS

Deltagere:

Solveig Brixen, Kirsten Svankjær, Jakobe Holst Wentzel, Lena Hansen, Merete Søndergaard, Frank og Finn Køngerskov, Søren Jensen, Lars Lauridsen, Michael Støvring, René Salqvist, Henrik Lakner og Peter Holst.

 

10 kajakker og 1 stk. 2'er-inrigger m. styrmand. (Sælvig)

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

!!!!!!!!!!!!!

 

D-dag 6. juni 1944

Operation Overlord:

I begyndelsen af juni 1944 kunne invasionen kun iværksættes den 4., 5. eller 6., fordi tre betingelser skulle være opfyldt:

  1. der skulle være måne af hensyn til luftlandsætningerne,

  2. der skulle være ebbe før daggry, så hindringerne i strandkanten alle var synlige for de indkomne landgangsbåde og

  3. der skulle være ebbe igen om eftermiddagen, så forstærkninger kunne sejles ind.

Men vejret var ualmindelig dårligt i begyndelsen af juni. Om morgenen den 4. juni tvang ekstremt dårligt vejr Eisenhower til at udsætte invasionen 24 timer. Det dårlige vejr syntes dog at fortsætte, men den 4. juni om aftenen lovede meteorologerne opklaring natten til den 6. juni. Det var i sidste øjeblik, for det meste af invasionsstyrken var allerede så godt som på vej over den engelske kanal, og en udsættelse til næste måned ville ganske givet kompromittere invasionsplanerne. Yderligere udsættelse var således ikke en mulighed.

Det var et spørgsmål om at iværksætte den 6. juni eller slet ikke.

Eisenhower konsulterede sine nærmeste rådgivere, der alle støttede en landgang den 6., hvorefter han gav den endelige ordre til iværksættelse.

- Således, og med denne tur, mindet de unge faldne soldater, ven som fjende, på denne alvorlige dag.

!!!!!!!!!!!!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I kontrast til ovenstående vejrmæssige situation ville Eisenhower nok ikke have valgt den 6. juni i år.

Allerede den 5. om eftermiddagen satte det ind med kraftig vind fra vest, den 6. om morgenen stod himmel og hav i et, og det var umuligt at få noget flydende i vandet. Sigtbarheden var lav pga. regn, og blæsten lå i nærheden af hård kuling.

Men da vi ikke var besat af invasionsplaner, kunne vi uden yderligere bekymringer udsætte sejladsen til den 7., og Eisenhower ville nok have tænkt sig om en ekstra gang, hvis han havde erfaret, hvor vi gik hen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Torsdag den 5. juni

 

Måske et par minutter senere end aftalt, men stort set til tiden, kom vi af sted.

Vejen til Kalundborg er ikke den mest inspirerende, ud fra et naturmæssigt synspunkt, men tiden gik alligevel hurtigt, forventningerne pirrede som sædvanlig op i snakketøjet om alt muligt og en masse grin.

Første afgang 9:15 til Kolby Kås

Vi nød sejlturen, et par timer på ”soldækket”, og fik købt de sidste nødvendigheder, chokolade, den sidste rigtige ostemad, damebladet med strikkeopskrift og ikke mindst skulle nordens dyreste kop kaffe testes… 47,-, men så var det også en ”Latte”… uden ekstra påfyldning.

Vi besluttede at sætte bådene i vandet i Kolby Kås på en lille stenet strandbred lige nord for havnen. Vejret var fint på denne vestvendte kyst, og der var mulighed for at sætte bilerne på gratis parkering i havneområdet.

Med en ikke mærkbar vindstigning gik vi i bådene omkring kl. 13:00, højt solskin og fine flade dønninger og udsigt gennem det klare vand til en spættet sand- og stenbund, hist og her bevokset med tang. Kysten var stejl og med høje medtagne skrænter.

Inden afgang adviserede vi jordemoderen på Samsø med hensyn til et besøg hos hende. - Ikke at vi var i den slags nød, men vi ved jo alle at jordemoderkaffe er bedst. Hun spurgte blot, hvornår vi forventede at anduve Sælvigbugten, og hvor mange vi var.

Kursen var sat, stik nord, mod Sælvig og den store bugt inden om Sælvig, over Sælvigbugten og Mårup Vig med Mårup skov og Kanhavekanalen som mulig lejrplads. (se Wikipedia - Kanhavekanalen).

Vinden tog mærkbart til, efterhånden som vi nærmede os Sælvig. Truende regnvåde skyer fulgte med, og inden vi havde passeret havneindløbet til Sælvig havn, regnede det.Pinsetur 2014 Samsø René 246

Det var pludselig en kold fornøjelse at stå på stranden ved Sælvig i øsende regnvejr og have en fornemmelse af, om det besøg hos jordemoderen nu var en god idé med alle de gennemblødte mennesker. Selv Henrik var lidt loren ved situationen og spurgte, om vi bare kunne komme, som vi var, eller om vi skulle skifte til tørt tøj. Heldigvis var jeg travlt beskæftiget med at sikre mig, at vi var det rigtige sted, så jeg svarede bare (med håb om jordemoderforladelse) ”nej, vi går, som vi er”.

Det fortrød vi ikke.

Men til gengæld for bekymringerne var der til overflod af varme, mange hjemmelavede kager, rigtig meget jordemoderkaffe og en god og solid gæstfrihed. Tak for det.

Det regnede i det mindste ikke, da vi med fyldte maver igen gik på vandet, Henrik med lidt mindre fyld, da han havde glemt sin uundværlige ”bør” og måtte tilbage igen, for det var nok ikke en rest han gik efter?

Vinden havde derimod ikke tænkt sig at give slip, og bølgerne i denne bugt blev tilsyneladende ganske store og krappe. Vores kurs var desværre på langs af bølgerne, og det gav en ubehagelig rytme i kajakken. For robåden var turen over bugten, noget nær et mareridt. I 2 timer måtte de ro uden at skifte (normalt skifter man efter 30 minutter) og hele tiden havde de bølgerne rullende langs essingen. Af de værste onder, den besætning kunne blive udsat for, fik de dog for situationen, den bedste, med den erfarne styrmand René ved roret og de seje dameroere Merete og Lena ved årerne.

Godt gået, damer…

I bugtens nordlige ende, omkring Kanhavekanalen, virkede bølgerne mindre, og vi fik en mere tværgående kurs med roligere sejlads, men der var ingen ønsker eller muligheder for at gå i land på stranden, brændingen var voldsom og bølgeslaget på stranden kunne suge alt ud.

Vi måtte vinke farvel til en dejlig naturlejrplads og tage til takke med Havnen i Mårup.

Der var ingen legale teltpladser, og det eneste sted, hvor det var muligt at slå telt op, var på nordvestsiden af havnen, på strandengen, i vindsiden.

Det blev en blæsende forestilling, og jeg beundrer stadig kokken for kunsten at stå bag en busk af marehalm i stiv kuling og varme den medbragte chili con carne på et par trangia-sæt.

 

Fredag den 6. juni

 

De telte, der endnu stod op næste morgen, stod der vel kun, fordi der stadig var lidt kage tilbage i maven på dem, der sov derinde, selvom man skulle tro, at de dejlige rabarber og den gode vanilje- creme og chokoladekager og diverse småkager og sådan noget med kaffe til, var blevet brændt af i bølgerne dagen før.

Så kom der en myndig mand og spurgte, hvem der havde givet os tilladelse til at campere her.

Vi kunne kun beklage, men vi havde søgt nødhavn pga. vejret.

Det syntes han, var en god ide, og han kunne tilbyde os, at vi flyttede teltene længere op på engen, oppe ved fiskerhusene mellem hybenbuskene, hvis vi da ville blive dagen over, for vejrudsigten var ikke god for sejlads, hele dagen. På dette tidspunkt blæste det allerede mere end i går. – Desuden skulle vi vide, at det nye sejlerhus, vi kunne se henne på havnen, var forbeholdt alle dem, der kom sejlende til Mårup havn, kvit og frit. - Der var køkken og bad og en stor fællesstue med plads til mindst 40 personer. Tak, sikke en luksus.

Med morgenmaden vel indenbords og opvasken klaret i stålvask og med koldt og varmt rindende vand, bænkede vi os i varmen og ly for regn og vind omkring Henriks lille radio i Mårup havns fine sejlerhus for at høre dagens vejrmeldinger. De var ikke gode, men korte - mere blæst og meget regn, hele dagen. Opklaring til aften og over natten.

Det blev vores lod at aflyse og udskyde D-dagen til den 7. juni.

Efter morgenandagten ved radioen holdt vi rådslagning om dagens aktiviteter. Sejlads var udelukket.

Det måtte blive en overliggerdag, og vi måtte også regne med, at turen over til Tunø, endegyldigt for denne tur, var passé.

Nu er Nordøen jo ikke så stor, og byen hedder Nordby med 222 (2014) indbyggere (se Wikipedia - Nordby Samsø), seværdigheder er der heller ikke mange af, når man ser bort fra selve Nordby, der er som taget ud af Matador og mest af alt henleder tanken på ”de gode gamle dage”. Tæt bebygget omkring et gadekær ligger de gamle huse med bindingsværk og vinduer fra dengang, man kun havde et lag glas og en masse kit. Velholdte, på det lokale aktivitetsniveau, mistænkeligt stille, som var det et sommerhuskvarter uden for sæsonen. Men skønt at skue.

Og så ligger Samsøs lokale bryggeri i byen…

Turplanlægningen for dagen var egentlig kun besværet af tre problematikker: blive hjemme og slikke sårene efter gårsdagens bølgeridt, gå ad landevejen til Nordby og dermed bryghuset, eller gå ad stien gennem det uberørte morænelandskab, langs vestkysten, over markvejen til Nordby og bryghuset.

Efter lidt palaver frem og tilbage endte det med, at alle tre forslag kom i brug.

De der gik langs vestkysten, fik den barske natur at føle på skrænterne ned mod kysten. Vinden hylede op langs skrænterne, så man kunne læne sig ud over og alligevel blive båret oppe af vinden, og regnen sørgede for, at der ikke var en tør trevl på kroppen, men fornemmelsen af at bevæge sig i et næsten uberørt landskab var slående og smukt.

De der bevægede sig ad landevejen, kom hurtigt frem og havde tid til at kigge på byen, inden de satte sig ind i varmen i bryghusets café.

Her mødtes vi alle (undtagen Eisenhower) til lidt mad og ølsmagning - de havde godt nok mange slags og jeg tror, vi smagte alle, de bedste måske et par gange. Heldigt, at vi ikke blev afvist ved døren med alt det våde tøj, vi slæbte ind, men godt for omsætningen, at vi fik lov at blive.

De der blev hjemme, fik slappet af og flyttet telte og nydt godt af havnens gæstfrihed.

Aftenens menu stod på stegte andebryster med alverdens lækkerier til, tilberedt og fortæret i Mårup havns sejlerstue i selskab med en masse glade sejlere fra hele landet.

 

Tilbage i virkeligheden stod vores telte endnu på de anviste lejrpladser, i læ af fiskerhuse og hybenbuske. En tiltrængt nats søvn ventede, og vinden var i aftagende.

 

Lørdag den 7. juni

 

At stå op til en aftaget vind med udsigt til solskin og et hav med efterdønninger og udsigt til havblik kan vel ikke være bedre odds for diverse roere.

Efter morgenmaden og morgenandagten foran Henriks lille radio lå der et ikke udelt, med respekt for naturens rasen, smil om alles læber. Edelig kan turen begynde.

Sejladsen blev udstukket, ingen afstikker til Tunø, selvom der var fest i havnen derovre, og alle samsinger havde gratis færge frem og tilbage. Med gæstfriheden i Mårup havn in mente tror jeg nu, at den gratis færgetur også gjaldt de, der kom sejlende til Samsø…

Kurs nordpå rundt om Nordøen, herefter kurs sydpå mod campingpladsen syd for Nordby, herfra sydøst, ud i det åbne hav med kurs mod Kyholm, fra Kyholm kurs stik øst mod nordspidsen af Vejrø med Lindholm om styrbord.

Ja, ja, aftaget vind, men dønningerne var der så alligevel. Det hjalp, da vi kom ud af bugten og op langs Nordøens vestkyst. Solen fik fat og dønningerne forsvandt, havet glattede sig ud og fik spejl. Langs nordkysten op mod Issehoved var havet en ren fryd. Kysten var stejl og barsk, medtaget af stormen Bodils rasen, men smuk så smuk, og vandet var helt fantastisk. Til nord kunne vi se Helgenæs og Ebeltoft vig med øen Hjelm på horisonten bag.

Pinsetur 2014 Samsø René 116

Havbunden bød på fine fiskemuligheder, så jeg riggede en stang til og fiskede et par kast, en kollega roede forbi og spurgte henkastet, om man kunne fange noget her, hvortil jeg svarede, at man kunne fange en havørred eller en hornfisk, lidt underfundig skeptisk roede han videre, og jeg foretog et nyt kast. Idet jeg trak ind, fik jeg bid. Jeg kunne mærke, at det var en stor fisk, og den kom da også ud af vandet ret hurtigt i et par vældige hop, inden den søgte mod bunden og væk fra den underlige fare, den var havnet i. Heldigvis sad den godt fast, så jeg lod den løbe linen ud for at trætte den, mens jeg kaldte på Michael, der lå ikke langt væk. Jeg havde ikke mit fangstnet med, så jeg var lidt i vildrede med at få fisken landet sikkert, men jeg tænkte at lempe den over på Michaels spraydækken, så han kunne holde fast i den, mens jeg gav den et ”gok i nødden”. Desværre er jeg så pænt anlagt, ellers skulle Michael bare have taget dækkenet af, men så ville han jo blive smurt ind i fiskeslim og skæl. 

Lystfisker1

Nåh, men op på spraydækket kom den da, og Michael havde godt fat i fyren, indtil den slog et ordentligt dask med halen og forsvandt ud i havet igen… Mindst 3 kg, ikke Michael???

Issehoved, og kun lidt ned langs østkysten, inden vi gik i land for at indtage en velfortjent frokost på Samsøs nok smukkeste sted, Issehoved, nordpynten neden for Telegrafbakken. Efter frokosten og en meget kort ”morfar”, hvis den overhovedet var der, gik vi op på Telegrafbakken og nød den storslåede udsigt over Storebælt med diverse øer, Djursland og Århusbugten.

På vandet igen, sydpå mod Kyholm. Vi forlod kysten godt syd for Nordby og gik i sydøstlig retning, direkte mod Kyholm.

Undervejs så vi sæl.

Kyholm er en ubeboet ø mellem Samsø og Vejrø. Den var bl.a. fra 1830 til 1857 karantænestation, hvor skibe på langfart skulle lægge ind, hvis de havde sygdom om bord. Kirkegården og de synlige rester af overgroede bygningsfundamenter vidner om aktiviteten. Spændende sted.

Efter en god gåtur og lidt sødt til ganen roede vi ud på dagens sidste etape, Kyholm - Vejrø. En strækning på knap 5 km i lige linje over åbent vand. Vi lagde kursen lidt sydligere for at have Lindholm tæt om styrbord, den østlige pynt af Lindholm ligger i lige linje ca. 3 km fra Vejrø. Dejligt rotempo og godt vand gjorde turen til en drøm med den forjættende ”ubeboede og uudforskede ø” i sigte, hvad skulle vise sig? Ville vi nogensinde komme derfra igen?!

Vejrø er en lille fredet, ubeboet ø. Kendt for sit rige dyre og planteliv.

DSCN0289

Vi gik nord om øen til et sted midtvejs nede på østkysten, der var stenet, men god adgang. Selve kystlinjen bag stranden dannede en flad strandeng, hævet en meter over stranden. Engen strakte sig 20 - 30 m ind mod de stejle kystskrænter, der her var overvoksede. Godt sted til telt og bål.

Efter den obligatoriske svømmetur efter endt roning, som vi på trods af vejrliget dog havde holdt i hævd på hele turen, fik vi hurtigt teltene op og gang i aftensmaden. En gang lammekød af meget god kvalitet, helstegt på bål, dertil diverse grøntsager og dessert. Aftenen gik med en imponerende grønlandsk kaffe inklusive autentiske (nord)lyseffekter, megen snak, pral og røverhistorier. Bl.a. var der en, der vidste, hvorfor mågerne lægger 3 æg: 1 skal tages af rovdyr, 2 skal blive til mågeunger, en af dem skal blive til rovdyrmad, inden den sidste selv bliver voksen rovfugl.

 

Søndag den 8. juni

 

Duften af røg i tøjet, solen der varmer på teltdugen, en sagte snorken fra et af teltene, et mågeskrig, - skæld ud? – og bølgernes stille brusen. Ud af fjerene, af med tøjet, ud i vandet.

Hele campen ligner en krig, men her kommer jo heller ikke nogen, der vil tage anstød af lidt rod, - og vi efterlader jo ikke en disse, når vi tager herfra. Vi har bare tilladt os at leve i nuet, uden de sædvanlige forpligtigelser. Her slog vi hovedafbryderen fra et kort øjeblik.

Av, av, jeg har noget i hælen, kan absolut ikke støtte på den.

Det var en slåentorn, 1,5 cm lang og 2 mm i den tykke ende, der lige var synlig under huden i indgangshullet. Solveig, hjælp... men hun foreslog professionelt, at hun lige ville finde en frisk ny kanyle frem til at pille den ud med. Kylling som jeg var, gik jeg til Kirsten, mens Solveig ledte efter kanylen. Kirsten arbejdede først med kniv, siden med nål og til slut med pincet under hylen og skrigen, men så kom den også ud. Tak for det.

Jeg må have trådt den op i foden under min natlige vandring på tværs af øen og rundt om den nordlige del, tilbage til campen. Fantastisk tur i den lyse nat, akkompagneret af nattergalens sang og frøers kvækken.

Vi var lidt længe om morgenritualet, og i mellemtiden gad solen ikke vente længere på os. Den forsvandt bag et skydække, der blev hængende det meste af dagen. Da alt var klart, og vejrmeldingen aflyttet, bådene pakket og campen ryddet, gik vi samme tur, som jeg havde gået aftenen før, eller tidligere samme morgen… smuk tur ind over øens højeste punkt, hvor vi kunne høre Mufflon-vædderens prusten og brølen ude i højmosen. Samme dyr som Henrik havde set dagen før på sletten på øens sydside.

Dagens sejlads blev planlagt.

Kurs sydpå til Bosserne, et 1200 m langt rev, synligt ved lavvande, en kilometer syd for Vejrø. Her var der sæler, mange sæler. Det er forbudt at opholde sig ved revet i sommertiden, men vi besluttede at ro tæt nok på til at se, om der var sæler. Fra Bosserne en kurs nordvest op langs Vejrøs vestkyst og ud til et punkt i havet mellem Vejrø og Kyholm, inden vi skulle gå sydvest og ind langs med Lindholms nordkyst og videre ind på nordsiden af Besser rev ved Havnehagen og videre ind i Stavns fjord, til roklubben i Langør, evt. en rundtur i Stavns fjord.

Sæler var der, mange, og selv om vi holdt stor afstand til revet, var nogle af sælerne nysgerrige nok til at hoppe i vandet og besøge os. De var ikke sky og poppede op af vandet mellem kajakkerne eller fulgte bag efter.

Vi blev ikke længe, vinden var i tiltagende, og vi havde en lang sejlads på åbent vand, inden vi kunne komme i læ af Besser rev. Punktet, vi roede ud til mellem Vejrø og Kyholm, var vel den undersøiske del af Besser rev. Der blev i hvert fald pludselig lavvandet og meget stærk strøm, som drev kajakkerne hen over revet. Der skulle kæmpes hårdt for at ro tilbage på ret kurs med retning mod Lindholm. Det var dejligt at komme i læ af øen, nogle gik, på trods af landgangsforbud alligevel på tiltrængt tissetur.

Pinsetur 2014 Samsø René 192Solen kom frem og Besser rev gav læ til turen mod roklubben. Vi gik i land og meldte vores ankomst til bestyreren af roklubben, en skrap dame, der endte med at tø op i Henriks omtanke og pædagogiske manipulation - og godt hjulpet af en håndfuld mønter til eget brug. Klubben var tilsyneladende overbooket, så vi tog til takke med lidt teltplads og toiletadgang samt brug af klubbens udendørsfaciliteter.

Efter en tiltrængt frokost og en lille ”morfar” gik vi bådene igen og roede Stavns fjord rundt.

Dagens sejlads blev afsluttet på behørig vis med en dukkert inden teltopslagning og aftensmad.

Maden bestod i øvrigt af diverse fisk fra en lokal restaurant, hvor Henrik købte hele restlageret. Da fiskene var tilberedt, skulle vi kun lave gemyse.

Teltene fik vi anbragt på roklubbens p-plads, lige ved kajen mellem trailere, containere, Sankt Hans-bål og biler.

Det blev igen en dejlig aften, vinden løjede af og det var lunt og lyst. Vi gik aftentur op til kirken, hvor der var en fantastisk udsigt over fjorden og de omgivende landskaber.

 

Mandag den 9. juni

 

Var man ved at være trætte?

Dagen gled i gang, lidt trægt, men vi fik dog bikset maden sammen og efter morgenandagten ved radioen lagt en fornuftig sejlplan.

Øst til nordøstlig kurs mod Havnehagen på spidsen af Besser rev, herefter sydpå langs østkysten af Samsø til Ballen.

Vi ringede som aftalt til jordemodermanden, med vores ankomsttidspunkt til Ballen, således at han (Michael) kunne hente vores chauffører og køre dem til Kolby Kås efter vores egne biler.

Med undtagelse af en enkelt tissepause roede vi turen i et stræk. Vejret var fantastisk med sol og havblik. Man kunne mærke, at sommeren rigtig var ved at tage fat.

Vi ankom ved middagstid, og kort efter ankom Michael som aftalt.

Tak for den fine gæstfrihed og hjælp.

Robåden og et par kajakker fandt et godt sted at trække robåden op, nu skulle den jo helt op. De øvrige kajakker landede lidt tættere på Ballen, dog ikke længere væk, end at vi kunne spise frokost sammen.

Imens chaufførerne med jordemoderens Michaels hjælp hentede bilerne i Kolby Kås, gik folk i pakke-mode, nogle gik til byen efter is og kage, mens andre badede fra den lækre strand.

Bilerne ankom, kajakker og robåd blev læsset sammen med grej af alle slags.

Vi sagde farvel til dem, der skulle med færgen kl. 15:00, og vi andre måtte pænt vente til kl. 21:00 inden afgang. Os, der blev tilbage, takker for de øvriges omsorg med hensyn til forplejning og omtanke for de efterladte. Det blev sent, inden de kom i seng.

 

Tak for godt kammeratskab og tak for et godt stykke planlægningsarbejde. Tak for en tur med udfordringer og spænding.

 

Mvh

Peter

 

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her