Udskriv

Kajakturen "Røg uden Sild" , Åsnen, Sverige, 2012.

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

Deltagere: Søren Blomsterberg, Peter Christensen, Flemming Stald, Lars Hyllested, Lars Jønsson, John Øhland, Søren Jensen, Peter Holst og turleder Henrik Lakner.

Turbeskrivelse: The Hard Way.
Indkvartering: Trælarvo med bålsted/telt/kajak.
Vejr; på en skala fra Godt, mellem og skidt,: Mellem.
Sild: ingen
Rejsegrupper:
Gruppe 1.: Henrik, John, Peter C. og Peter H. (The Roadies)
Gruppe 2.: Lars J. og Søren J. (The Crew)
Gruppe 3.: Lars H., Søren B., Flemming S. ( On Stage)

Sidste møde inden afgang; -krise, flere deltagere har meldt fra, krisen opstår fordi hovedparten af dem er alle pigerne......
Henrik løser krisen ved at præsentere Ingala, der uden at blinke (på mødet) har givet tilsagn om at deltage. Alt er således godt og vi gennemgår trygt hele programmet og får uddelegeret diverse opgaver.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

The Hard Way/ "Røg uden Sild."

DSC 0096Fredag d. 2. November kl. 09:00 mødtes The Roadies ved klubben for at pakke kajakker og grej. Maden skulle ankomme fra Ølsted Brugs præcist mellem kl. 09:00 og 10:00, for der var annonceret afgang for The Roadies kl. 10:00.
Henrik ankom sidst, dampende som en rødbroget tyr, Ingala havde meldt afbud.
Man kunne fornemme at sikkerhedsnettet nu var faretruende tæt på arbejdstilsynet vågne øje, situationen var i hvert fald ikke politisk korrekt i ligestillingens hellige navn. Havde vi talt om Kippers var der kun røg og olie tilbage.
Vi fik beroliget Henrik og fik fokus over på Ølsted Brugs, der udeblev fra aftalens tidshorisont.
Vi brugte ventetiden til at gennemgå planen endnu engang:
The Roadies kører, nu med ny afgangstid kl. 10:30 til Hulevik havn, fragter bagage, mad, vand og brænde ud til Abbanäs, klargør lejrplads og aftensmad, henter The Crew kl. 16:30 og On Stage 19:30.-Det hele afhentes, i kajak i mørket, fra Hulevikhavn.

Endelig lykkedes det, -maden blev hurtigt stuvet sammen i diverse papkasser og plastposer og anbragt sammen med pagajer, vanddunke, sække med brænde og personligt grej, i traileren, under 9 flotte kajakker, -sikke et læs. Mine tanker gik straks til On Stage, der sådan set bare skulle hyggekøre fra klubben kl. 16:00, fise den af på færgen, hyggekøre videre gennem Småland til Hulevik, hvor de skulle afhentes af The Roadies, der sikkert allerede havde været frem og tilbage til Hulevik, i mørket, 117 gange, rejst telt, tændt op, lavet mad, -for sidenhen bare at slå telt op og lade sig bespise i den hyggelige og varme Larvo...

Mine forudfattede meninger blev nu hurtigt gjort til skamme efter den obligatoriske Frankfurter på færgen og hyggeligt selskab i bilen, op gennem Småland. Vi var så heldige denne gang, at køre i dagslys, hvilket, særligt de sidste 80 km, betød udsigt til et skønt efterårssceneri i alle naturens efterårsfarver. Vi så lidt råvildt og ind imellem kunne man bilde sig ind, at en træstub eller en sten lignede en elg.
DSC 0099Velankommet til Hulevik havn måtte vi bare ud og nyde udsynet. Vi kunne se til spidsen af Abbanäs, 6-800 meter i nordlig retning, vejret var fint, men overskyet/diset i den tunge retning.
Det var en fornøjelse at skifte til rotøjet, med udsigt til at komme på vandet, efter den lange køretur. Bagage, mad ,vand og brænde fordelte vi i/på hver sin kajak. Desværre lå der et lignende bjerg tilbage på kajen. Vi besluttede at spare på rokræfterne og i stedet for pakkede vi det hele ned i to af de tomme kajakker, som vi senere kunne tage med tilbage, når vi skulle afhente The Crew.
Inden vi kastede os ud i søen blev vi hilst velkommen af flere af Huleviks beboere, bla. en gammel fisker, som vi også mødte sidste år, nogle børn, som Henrik pædagogisk tog sig af og et par nydelige gråsprængte herrer, der sikkert var efterlønnere med den vitalitet de udviste. Dejligt at blive mødt så positivt af vore "værter".
Endelig på vej. Peter og Peter havde hver sin kajak på slæb, Henrik og John havde, hvis der havde været vægt kontrol, sikkert fået en bøde på 3000,- og en ubetinget frakendelse af vinterrotilladelsen, men vejret var fint med medvind i en let brise, humøret højt og kajakkerne dybt.....
Lige efter havnen dukkede der en vig op, med en badebro og det fineste sand over en længere strækning. Det var tydeligt at her nød Hulevikboerne sommeren i fulde drag. Bla. var der en stor overdækket sideplads til 50 mennesker eller mere. Stedet var yderst velegnet til forskellige kajakudøvelser, så vi besluttede at dirigere The Crew og On Stage til at starte fra dette sted, i stedet for havnen.
Det var svært ikke at fortsætte færden, -alt for hurtigt dukkede den gamle frønnede planke, der fungerede som anløbs -og badebro op, ud for lejrpladsen. Vi svingede rundt om broen og ind i den lille sandfyldte vig bagved.
-Og der, der stod den, den Trælarvo som vi besøgte sidste år, godt at se den igen, med ærefrygt forstås..., man ved jo hvordan den var at fyre op i.....!

Henrik og John roede af tilbage til Hulevik i flagremuselygternes skær med de to tomme kajakker på slæb. I Hulevik havn skulle de møde The Crew og flytte kajakkerne fra Hulevik havn til strandbredden, og for at guide The Crew ud til Abbanäs.
Det var en særlig stemning, at se pandelamperne dukke op i mørket, derude på vandet, at råbe hej til mørkemænd og pandelamper og høre plasken af pagajer og den kluggende lyd af vand der løber langs stævn og køl, -uden at kunne sætte navn på.....
-Men vi var klar, bålet i Larvoen havde endelig varmet skorstenen op så røgen trak ud, man kunne faktisk se hinanden og trække vejret, bedst i siddende stilling! Madbålet, udenfor, kørte lystigt på fuld blus på vej til at blive til aftenens komfur.
DSC 0101The Crew faldt hurtigt ind i lejrlivet, klar til at tage en tørn med dit og dat. Peter og Peter drog af sted for at hente On Stage, der var ankommet til stranden, og i gang med at pakke deres kajakker.
Flagremuselygten på badebroen viste vej til den lille vig med sand og Larvoen lyste op ved skæret fra bålet derinde, -følte man lidt julestemning...?
Kajakkerne blev trukket på land og i løbet af nul komma fem var vi i gang med aftensmaden. The Crew og On Stage fik hurtige instruktioner om madlavningen, mens Henrik parterede fedelamskøllen i passende småstykker. Inden længe snurrede et par store gryder med lammekølle og grøntsager. Mindre gryder blussede på forsigtig ild, rundt omkring, med tilbehør, vand, suppe mm.
I skæret fra bålet, og ved hjælp af diverse flagermuslygter ophængt i træerne og ved Larvoen, var det muligt at orientere sig i den ellers totalt mørke nat. Et par lygter ledte til det intermistiske, men typiske svenske das, hvor jeg erindrede et digt min mor lavede, på et tilsvarende das, vi havde i vores sommerhus, " Til at dække det du nu har gjort af stort", måske var hun forløber for nutidens lokomsdiktere..? i hvert fald stod der en tønde med visne blade på det svenske og rygløse aviser ophængt i snor hos min mor...

Disen og de tunge skyer havde fortættet sig i løbet af natten, men gav først småregn om morgenen.
Alligevel kogte vi den obligatoriske müsligrød på udebålet, og undlod at tænde op i Larvoen. Dels for at spare på det medbragte brænde og dels fordi det var unødvendigt, vi var jo på vej ud af døren, ud i den frie natur.
Fordelen ved at bo primitivt er at man er tilbøjelig til at stå tidligt op og på den måde vinde en del gode timer på vandet. Lars Jønsson foreslog en rute sydover, gennem et par spændende nåleøjer og om på den anden side af fastlandet og de modstående øer, en tur på små 30 km. Det blev der noget palaver omkring, men det endte med at turen blev accepteret med den bagdør, at ro tilbage langs modsatte kyst, hvis tiden og forholdene ikke passede til den store rundtur.
Vejret artede sig og vi kom af sted i tørvejr. Skydækket var stadig tæt, men ind imellem skinnede solen gennem tyndere skylag og gav derved himmelen et særligt skær, -det kunne blive til hvad som helst.
Vi roede sydpå ned langs vestsiden af Ulvåsen og fastlandet, helt ned til det sydøstlige hjørne af Horgefjorden, hvor der er en smal passage og siden et rør og en lang kanal, der leder gennem fastlandet over til Näckhallsfjorden og den østlige side af Getnö. Endelig frokost og den længe ventede kaffepause. Regnen havde vist sit våde åsyn, så på trods af at der var shelter, måtte vi alligevel spænde presenning ud, for regnen silede ned gennem taget.
Morfar måtte vente selvom mange godt kunne have brugt en..Men maden og diverse væsker satte alligevel gang i energien og vi kunne fortsætte med fornyede kræfter, mens solen brød gennem skydækket og gav de skønne efterårsfarver ekstra kulør.
Vi roede gennem Näckhallsfjorden og op i strædet mellem Getnö og Igelöen til Stommare udde. Forrige år tog vi nogle skønne billeder her, af en helt usædvanlig smuk regnbue, sidste år drak vi kaffe på odden i silende regn og i år kan vi brøste os af at have drukket kaffen i tørvejr, samme sted.
Vi roede nord om Aspöerne og nord om Bergøen og direkte tilbage til Abbanäs.

DSC 0114Vi nåede næsset på slaget solnedgang, -stadig tidlig eftermiddag. Dagsturen blev sat til 26 km, ud fra diverse medbragte GPSere. Sjovt nok, kom man til samme resultat ved at kigge og måle på søkortet....
Mens der blev tændt op i Larvoen, flagremuselygterne og fyrfadslys af alle slags, skiftede folk tøj og kom så småt i gang med at hente brænde, tørre tøj, lave udebål, snitte grøntsager og fjerne kødsnor fra de 3 tyndstegsfiletter, som alligevel bare skulle skæres i tern, drikke øl og vand og vin, ryste fløde, snitte frugt, lave kaffe på irsk, koge tilbehør og vand i skæret fra de levende lys, bål og pandelamper.
Som så ofte før, blev det et tragtement ud over det sædvanlige. Mad i den slags regis, har det med at nå helt ind til de inderste smagsløg og brede mæthed og varme til de brugte kroppe. Sammen med øl, vand, vin og kaffe, den frie natur og åbne himmel, lyden af vand og knitrende bål, snakken og grinen, kommer saligheden over en og man flyder ud i soveposen, der ligger klar i det lille aflukke man har medbragt.

Måske 6 timer?. -Længere tog det ikke at omsætte den dejlige mad til kalorier, der hovedsagelig blev brugt til at holde varmen under nattens strejftog i drømmeland.
En tur på das ryster søvnen ud af kroppen og minder, efterfølgende, en om det tomme hul i maven,.
Udebålet blev hurtigt tændt og imens drysser folk ud af deres aflukke, mere eller mindre søvndrukne.
På müsli fyldte maver fik vi lagt en plan for dagens roning. Tiden var knap, så turen måtte begrænses .
Efter en nærmere granskning af søkortet fandt vi en rute med en passende længde.
Vi pakkede lejren ned og ryddede vore efterladenskaber, Henrik lagde en sum penge i en dertil indrettet kasse og de få ting vi ikke kunne medbringe, efterlod vi i Larvoen, til senere afhentning.
DSC 0138Vi roede sydover med retning mod strædet mellem Ulvåsen og Bergøen, hvor vi kunne ro i læ fra vestenvinden, der var frisk og kold og tyk af dis og småregn. Vi krydsede Aspöfjorden over til Lille Livö og Store Livö, krydsede rundt mellem skærene i et spændende farvand med skær, øer og holme fyldt med pors i knop, pors i grønne blade, pors i efterårsfarver og pors med kogler fyldt med den eftertragtede aromatiske harpikolie, der giver den fineste porsesnaps. Duften af pors var så kraftig at den stadig fyldte luften da vi kom ud på åbent vand.
Ulvåsen er et langt stykke smalt Langeland, der skyder sin ryg op gennem Åsnen, forbundet i syd med et meget smalt stykke land, hvor der lige akkurart er plads til et jernbanespor, herfra bliver Ulvåsen lidt bredere og strækker sig 3-4 km nordpå, hvor det bredeste sted er 200 m.
Vi satte kursen efter den smalle ende, hvor der er en gennemsejling, en bro af tilhuggede granit, der forener Horgefjorden med Aspöfjorden. Lige ved broen fandtes en fin lejrplads og da solen så småt var ved at titte frem igennem et tyndere skylag, som dog stadig gav vind og støvregn, blev forslaget om kaffepause /frokost udskudt til senere, med udsigt til at få en tør og solbeskinnet pause.
Ved Ulvön krydsede vi igen jernbanen, nu ved en sindrig sammennittet jernbro fra 40erne? den så i hvert fald gammeldags ud..., som var monteret på et stort tandhjul , så den kunne drejes væk fra landfæsterne og lægges på tværs på to store blokke opbygget at tilhugget granit.
Endelig var der udsigt til den tiltrængte pause. Lidt nord for broen lagde vi ind ved Ulvön, en lille bebyggelse omkring den nedlagte jernbanestation. Henrik stak i land for at rekognoscere og tiden gik, mens vi andre lå og bakkede rundt og ventede . I mellemtiden tiltog regnen og inden vi fik set os om, styrtede det ned med tunge dråber, der lagde sig som kugler på det kolde vand, inden de brød søens "film" og smeltede sammen med søvandet. Jeg måtte finde min kasket frem, for med skyggen, at lede vandet væk fra nakken.
Enden på det hele blev at vi fortsatte nordpå, mod Hulevik og havnen der, hvor der er den store overdækkede siddeplads.
Da den beslutning blev truffet og vi var på vej, kom solen frem, regnen forsvandt og himmelen klarede op.

Vi lå i Hulevik havn, våde og brugte, men solen skinnede og vejret smilede til os, typisk, efter en god ferie eller en dejlig weekend tur i det nordiske, hvor man affinder sig med blæst og regn, og alligevel formår at komme igen og igen og tale om, hvor fed en tur det var, på trods af dit og dat vejr, -så skinner solen ofte til farvel.
Dette lille solstrejf gav energi til John og Peter, som uopfordret gav sig til at rulle en afskeds serie, det ene rul mere avanceret end det andet. Ingen formåede dog at lave et stævnrul........
Vi noterede 12 km som dagens distance.

Pludselig var The roadies på vej igen, hjemover. The Crew kørte først, On Stage var de sidste , alligevel formåede de at nå den foregående færge.....

Med tak til alle for en god tur.
Hanehoved d. 12. november 2012.
Peter Holst

 

Flere billeder kan ses her: http://frv-roklub.dk/ture/billeder/category/51-the-hardway-%C3%A5snen 

 

 

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her