Udskriv

Sensommertur til Tissø - Endnu en beretning

Skrevet af Peter Holst.

DSCN0015Vi havde en fantastisk kajak tur, desværre nåede vi ikke Musholm, men vi slog lejr på nord siden af Reersø efter en hård tur gennem Tissø i 12 m/s modvind og små hidsige sø bølger. Turen gennem Halleby å og Flasken var en kæmpe naturoplevelse og ren afslapning efter søen. Særligt Flaske var utrolig, med bramgæs, grågæs, pibeænder, krikænder ja, alle slags....i tusindtal..Havørnen kredsede over os flere gange og Solveig sagde at det nok var mig den havde fået øje på, -så begejstret jeg var....Bramgæssene i bugten nord for Reersø var sjove at kravle til (fordi man kan komme helt tæt på dem) og en smuk fugl at kigge på. Bølgerne var store nok til, at man hvert andet øjeblik kunne tage 2 - 3 åretag, inden gæssene igen kunne se en. Vinden tiltog over natten, enskønt det var klart vejr og fuldmåne. Efter en del palaver og snak frem og tilbage trak de 5 af gruppens 9 deltagere sig for videre sejlads, de var alle slidte efter gårdsdagens hårde ridt gennem Tissø og bugten nord for Reersø, -det blev besluttet at en skulle blive på lejrpladsen, resten af gruppen skulle gå til Mullerup havn efter bilen og traileren, -og de sidste 4 ville prøve at nå enten Musholm eller Mullerup havn via søvejen.

Vi i sø gruppen tog bestik af bølgerne på vest siden af Reersø og besluttede at prøve, enskønt bølgerne så noget voldsomme ud, men dog lignede dønninger. Beslutningen blev truffet med det forbehold at, hvis en, uanset hvem i gruppen, ikke ønskede at ro længere skulle vi vende om. Bølgerne var så store at man ikke kunne se kajakroeren i foran, hvis vedkommende var i en bølgedal. De brækkede ikke, bortset fra dem tættere på kysten, men rundt om pynten og et stykke sydpå mødtes strømmene fra Storebælt med bugtens vand. Det gav nogle meget vanskelige bølger på kryds og tværs. Vel igennem dette virvar af vand blev "handsken kastet i vandet", og vi måtte vende om. Det blev det ikke mindre besværligt af, store medstrøms bølger kræver meget arbejde at styre, men giver fantastisk surf fart.
Den enlige lejrchef inde på stranden sagde, at det kun tog os et øjeblik, at passere lejerpladsen.
DSCN0027Vi roede ind i bugten og op langs kysten til Sukkerkanalen, en kanal der blev gravet mellem Halleby å og kysten for mange år siden, for at lede spildevandet fra en sukkerfabrik uden om Flasken. Bølgerne var knapt så store herinde, men vi kendte ikke forholdene ved udløbet af kanalen, der kunne være lavvandet foran udløbet, der kunne ligge store sten osv. osv. Umiddelbart så det ud til at være lavvandet, for bølgerne brød kraftigt foran udløbet og formodentlig ville der være en rende et sted, svingende til højre eller venstre umiddelbart under kysten, men vi kunne ikke se til hvilken siden renden var.
Vi besluttede at ro vinkelret på kysten midt for udløbet. Jeg meldte mig til at tage 1. tur ind, fordi jeg roede i en plast kajak, de andre roede i glasfiber kajakker, skulle der være sten, ville det være mindre sandsynligt at plastkajakken tog skade, ved et sammenstød. Bølgerne sendte mig ind mod kysten med stor fart gennem brændingen, der satte yderligere fart på kajakken. Lige inden udløbet ramte kajakken sandbunden og bølgerne fik kajakken til at bumpe hen over revlen i fuld fart, indtil der pludselig var dybt og fuldstændigt stille ferskvand.
Undervejs lagde jeg mærke til renden fra kanalen, den svingede til venstre nordpå langs kysten, så jeg kunne signalere til de andre om at holde til venstre. Alle kom god ind i kanalen, hvor vi slappede af en halv times tid i kajakkerne, med chokolade, dadler, abrikoser saft mm.
Vi skulle beslutte, om vi ville ro til den nærmeste landevejs bro på Halleby å eller fortsætte ud gennem åen og Flasken en gang til, for at møde de andre, et sted på kysten, umiddelbart efter udløbet fra Flasken. Det lykkedes at finde en adgangsvej ved et par huse, på kortet, lidt vest for udløbet, men 2 km fra lejrpladsen. Vi besluttede at ro der til.  Det gik fint med at dirigere bilen og traileren til stedet, og mens vi ventede på dem, gik vores tur leder op til gården, der lå i nærheden, for at spørge om lov. Bonden, en sur gammel knark, frem tonede hjulbenet med hænderne plantet i siden og et arrigt udseende buldog
DSCN0109fjæs, flankeret af to kæmpestore sorte Labrador iblandet en stor del Tysk ruhår, arrige som bare pokker. Han ønskede på ingen måde fremmede på hans jord, hvilket også fremgik at diverse skilte med PRIVAT på hundrede og sytten måder, alle vegne. Desuden havde han lige sendt en bil med trailer og 5 kajakker tilbage til landevejen, for fuld musik.. Vi kunne bare se at komme væk....Henrik er ikke tur
leder for ingenting, og det lykkedes, måske på bedste Krokodille Dundee maner, at få bonden til at lystre og hundene til at holde kæft. De forskræmte trailerfolk kom tilbage. I alt hast fik vi skiftet tøj og læsset kajakkerne på Traileren, inden vi drønede ud af gårdspladsen til koret af to vilde hunde. På tangen mellem Sjælland og Reersø, et par hundrede meter fra den arrige bonde, fandt vi en dejlig P plads i læ, hvor vi fik en velfortjent frokost, inden planlægningen af og hjemtur.

Kh. Peter Holst

Flere billeder kan ses her

Ps. Hvis du har billeder fra turen, så send dem gerne på info@frv-roklub.dk

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her