Udskriv

Årets sommertur 2012

Skrevet af Jakobe Holst Wentzel.

 

Dette års sommertur gik til Stockholm og omegn. Stockholm består af rigtig mange øer, ligesom der er rigtig mange øer uden for byen. Så lidt usædvanligt for sommerturen skulle vi til storbyen også. Lørdag d. 30. juni mødtes vi tidligt i klubben, da vi havde en lang dag foran os. Og efter mange timers kørsel landede vi i Sandviken lidt syd for Stockholm, hvor vi pakkede kajakkerne i tørvejr, imens solen skinnede og der var en let vind. Da det var gjort stævnede vi ud i det smukke landskab og nød at vi nu var i gang. Men da køreturen havde tage en del tid var vi mest hoppet i kajakkerne for at finde en lejrplads, og den fandt vi syd for Brandalsund. Og så blev der slået lejr, lavet mad, snakket og slappet af. Men så var det at vi hørte den mærkeligste lyd, hvad var det? Vi kiggede os omkring, undrede os!!!! Den eneste der ikke undrede sig var Karl Anker, han stod såmænd og pustede sin luftmadras op med en pumpe, som pep i ledene.

Søndag vågnede vi op til sol og stille vejr. Specielt det sidste var vi nogen der var glade for. Og da vandet lå lige ved siden af tog vi os et morgenbad, en god måde at starte dagen på. Og så blev der lavet mysligrød og lavet kaffe som traditionen foreskrev det.

Da kajakkerne var pakket roede vi af sted i et landskab hvor vi var tæt på land og nød at kunne kigge på det smukke landskab som vi kom forbi. På et tidspunkt blev vi overhælet af to sommerfugle. Det må have været turbo sommerfugle. Vi skulle igennem Södertälje og en sluse. Forskellen på de to farvand var nu ikke så stor ca. 30 cm. Og det hele foregik meget fredeligt og roligt. Dernæst blev landskabet mere åben og det var blæst kraftigt op. Vi havde fået medvind, så vi skulle mest bruge kræfter på at holde tungen lige i munden og styrer.

Og så var det at vi så en mulig lejrplads, den så god ud, men også lidt offentligt. Eller var den privat? Vi gik i land, og Henrik gik på charmeoffensiv for at finde ud af om vi kunne blive. Pladsen vidste sig at tilhører Svensk metals fagforening. Se det var en fordel, for når Henrik ikke lige ror kajak, arbejder han som lærenens fællestillidsmand og deler arbejdsplads/hus med dansk metal afdeling i Nordsjælland.

Og så var forbindelsen skabt og vi kunne naturligvis bruge pladsen. Det gjorde vi så med de faste rutiner og ritualer.

Mandag morgen blæste der en voldsom vind. Uha der var skum på bølgerne. Kirsten Svankjær og undertegnede lavede en hemmelig plan b. Vi ville tage en stille shoppedag i Stockholm i stedet for en tur i bølgerne. Den eneste forhindring var at vi skulle ud i bølgerne for at komme ind til Stockholm. Nå men vi tog os sammen, lavede en slagplan så vi kom mest muligt i læ, lavede makkerpar da vi ret hurtigt skulle krydse et åbent stykke. Da vi så skulle over det åbne stykke faldt vinden. Og først da vi var næsten over, blæste det op igen og der kom nogle voldsomme bølger ind fra siden. Vandet sprøjtede ind over os så solbrillerne blev fedtede af saltvand og håret kom til at stritte. Så kom vi rundt om et hjørne og ind i et mere smalt farvand, hvor der var medvind og smult vande. Og sådan var det resten af dagen, det var dejligt. Mandag var også dagen hvor Flemming fik overladt søkortet, som ellers Henrik plejer at side med. Flemming skulle nu finde vej imellem de mange forskellige øer og klarede det på fornemmeste vis. På Fagelön slog vi lejr for natten.

Tirsdag morgen var der sol, vindstille og ikke en sky. Vi var nu tæt på Stockholm og roede de sidste kilometer ind til byen. Der var nu betydeligt mere trafik på vandet, og på land dukkede der nu en del bebyggelse op. Til sidst kom vi helt ind i hjertet af Stockholm, hvor der var et væld af broer, kirker, små havne, gammelt byggeri blandet med nyt. Og Stockholms gamle rådhus kom vi også forbi. Det var en flot tur og et betagende syn, men vi skulle også holde tungen lige i munden, for der var mange spejlbølger. Som en del af turen kom vi også igennem en kanal, hvor der på hver siden var et parklignede anlæg, hvor de lokale holdt til. Eller havde travlt, som Karl Anker sagde, når de kom løbende forbi i deres fine løbeudstyr.

Ved Stockholms kajakklub lagde vi til. Her havde Henrik lavet en aftale om at vi måtte overnatte. Klubhuset lå flot, lidt hævet over vandet og med den smukkeste udsigt over Stockholm. Hernæst var vi rundt og se byen på gåben i mindre grupper. Specielt Gamla Stan var fin at se, med dens mange små gader og tove. Hen under aften fandt vi et sted at spise og slentrede dernæst langs med vandet og gennem små hyggelige gader tilbage til kajakklubben for at gå til køjs.

Onsdag vågnede vi op til kanelsnegle. Klaus havde ikke bagt, men været ved bageren. Det var fantastisk og de smagte skønt. Han fik en stjerne i bogen. Men der skulle købes ind og laves noget lidt mere solidt morgenmad også. Og så gik turen nok en gang ud gennem Stockholms vandveje og sluser. Her var igen meget trafik og en del spejlbølger, og et meget stort krydstogtskib, der kom helt tæt på ca. 30-40 m. Men der kom ikke mange bølger, da det sejlede ganske langsomt. Men lidt specielt var det, at sidde der i vores små kajakker, som godt nok var nye, men meget små og så kigge op på et skib, der var mange etager højere end os. Lidt efter lidt kom vi væk fra centrum og ud i det lokale dyre sommerhusområde. Og efterhånden blev der længere og længere imellem husene. På kanten af skærgården ved Forsvik fandt vi en lejrplads.

Torsdag var vejret tørt, stille og det var overskyet. Da vi havde kigget på søkort, som vi gjorde hver morgen for at snakke rute, roede vi nu for første gang på turen udenskærs. Området blev mere øde, og vi så færre både på vandet og der var færre huse. Vi roede over flere åbne områder og fik kun lidt sidebølger og senere lidt modvind. Men vi var heldige med kun at have lidt blæst. Landskabet var bart, barskt, smukt og anderledes end det vi ellers havde været igennem. Vi nød variationen. På øen Villinge gik vi i land, og så opstod der en heftig aktivitet. For der skulle være kajakdåb. Og den ellers så uhøjtidelige stemning der normalt hersker på turene, blev skiftet ud med en mere højtidelig stemning. Michael fik døbt sin kajak Nukaja, Mettes kajak fik navnet Funtex, Lenes kajak kom til at hedde Be free, Klaus´ døbte sin kajak Havørnen og Lars Peter døbte sin kajak Ormen hin lange. Der blev serveret små lækre forfriskninger og det hele var meget muntert og hyggeligt. Da dåben var overstået fortsatte aftenen på sædvanlig vis, dog med den lille variation at Klaus lavede pandekager til dessert. Han fik indnu en stjerne i bogen.

Fredag vågnede vi op til lidt overskyet vejr og der faldt lidt regn. Men det bedste af det hele var at vi vågnede op til pandekager. Klaus havde indnu engang sat sig til bålet. Det var fantastisk. Men så blæste det op og da vi kom på vandet var der en del bølger. Fy for den lede kajakkerne fik jo vandstænk på oversiden og der kom vand i næsen. Efterhånden kom vi lidt mere i læ og krydsede ind mellem en del småøer. Og nogle valgte at surfe på bølgerne når muligheden bød sig. Efter nogle timer fandt vi en lille hyggelig bugt hvor vi holdt kaffepause. Men det var for tidligt at slå lejr, og vi skulle desuden købe ind til aftensmaden. Så vi roede videre og kom ind i en lille hyggelig havn. Der blev købt ind, tappet vand og spist frokost. Frokosten blev indtaget flydende, forstået på den måde at vi spiste på en flydebro. Det var sådan set meget godt, bortset fra at hver gang der var nogle der trådte ned et sted, så røg broen op et andet sted. Ved aftenstid slog vi lejr på Ornön og gik senere i seng. Og så midt om natten blev det et kraftigt uvejr. Med regn, lyn og torden. Det var godt at vi lå vores telte og ikke sad på vandet. Næste morgen var det overstået, blot var klipperne temlig våde. Og på denne fine lørdag var det Silke og Mette der var vejvisere og som sad med søkortet. Vejret var nu fint og stille og varmt. Vi roede over flere åbne stykker, men denne gang var der ikke mange bølger og kajakkerne forblev tørre på oversiden. Der blev snakket og den sidste dag på vandet blev nydt i fulde drag. Og på fornemmeste vis førte de to seje førernymfer os ind på den planlagte campingplads. Hvor vi skulle overnatte, lave mad, forsøge os med et rigtig brusebad og så blev det vist også til en øl eller to. Men ikke flere, det kan jeg næsten garantere.

Søndag morgen startede den hårdeste del af turen. Nu skulle der siddes stille og køres i bil i mange timer. Mange syntes at det var så hårdt at de faldt i søvn. Men der blev også snakket om løst og fast. Flere gange måtte vi ud og strække benene og/eller spise frokost. Hen mod aften ramte vi klubben hvor flere pårørende havde taget opstilling som velkomstkomite. Det var hyggeligt at blive budt velkommen og dejligt at Ole som sædvanligt havde taget øl med.

Men på trods af træthed skulle kajakkerne vaskes og udstyret pakkes ud. Men ved fælles hjælp, gik det hurtigt. Og så blev der sagt farvel og tak, givet kram og vinket. Efter indnu en velplanlagt og gennemtænkt tur af Henrik Lakner.

Jakobe

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her