Udskriv

Vinterinriggertur

 

                Vinterinriggertur

               søndag d.15.01.12

 

 

 

Med spændte forventninger sendte jeg en invitation ud blandt de Skæve Roere.

 

Vinden hylede derude, og vandstanden i fjorden var langt over det normale. Da jeg gik tur langs fjorden, fra Hanehoved til Grønnæssegaard, måtte hunden og jeg ofte søge læ for vinden, mens havskum og saltsprøjt blev slynget gennem luften så det prikkede i kinderne og havskummet landede med et plask i ansigtet på både hund og mand.

 

Sådan havde det faktisk været i mange dage og mens vi travede derudaf var det nærliggende, at tænke på –og drømme sig til, en stille dag med havblik og solskin og lyden af vandets klukken langs bordene og årenes plasken i vandet. Det blev næsten en helt besættelse, at skynde sig ud til målet og hjem i varmen, for at tjekke vejrudsigten for de kommende dage.

 

-Men se, -lørdag, sol fra den tidlige morgenstund og hele dagen, let vind fra vest.

 

Søndag, vindstille med et tyndt skydække, aftagende til solskin om eftermiddagen.

 

Der var faktisk ingen undskyldning, og slet ikke i betragtning af, at vi i efteråret lånte 2 inriggere af Hundested roklub. De ligger fint i en container på havnens oplagsplads. -Straks tænkte jeg, at det var endnu en god grund til at komme af sted………

 

Måske var de Skæve Roere gået i hi? –Eller måske havde de bare ikke lyst til at komme ud , -og der var altså lang tid til vejrudsigtens profetier kunne berigtiges, for det stormede stadig både torsdag og fredag. –Men pludselig dumpede der en mail ind af postboxen, -der skulle lige rede på noget vinterro tilladelse, men ellers kunne det da være dejligt med en tur…. og minsandten om ikke der dukkede en mere op..FEDT, -så var vi lige nok til en 2er inrigger.

 

Hans Strudal, Merete Søndergaard og undertegnede, -det ville blive en tur uden slendrian, det kunne jeg godt se…snakketøjet ville nok blive det frækkeste, mens der ville blive taget kærligt fat i årerne. Godt så…

 

-Det var en god fornemmelse at trække båden ud af containeren og gøre den klar. Forventningerne var der ikke noget i vejen med, profetierne fra vejrprofeterne havde holdt stik lørdag, og denne søndag morgen så ikke ud til at ville skuffe heller. Et fantastisk sceneri på den gryende himmel havde, en times tid tidligere, varslet solens komme under horisonten, skønt der lå et tyndt skylag helt oppe under himmelbuen.

 

Afsted, afsted , afsted, bådvognen gled nemt og ubesværet hen over det grusbelagte underlag til asfalten og betonslidsken ved ophalerstedet.

 

Det var lavvandet, og anløbsbroen lå højt over vandspejlet, så det var sin sag at komme ”ned ombord”. Uheldigvis stødte agterskvattet på en udragende bjælke, der ikke lige havde meldt sin position, så der er en lille reparationsopgave til holdet, -det tog lidt af den opløftede stemning, -men efter besigtigelse og snak frem og tilbage faldt der ro over gemytterne og forventningerne steg, måske endda et par streger over det tidligere niveau.

 

Merete, på styregrejerne, lempede os stille og roligt ud fra ophalerstedet og rundt i bassinet, så stævnen pegede den rette vej.

 

Hans og jeg satte damp på kedlerne og blev straks formanet om at holde max 3 knob gennem havneløbet….

 

Endelig på åbent vand, havblik med spejl så langt øjet rakte, kurs vestover, gang i rytmen og historierne.

 

Vi passerede en pramjæger der lå dybt inde i Ellingebugten, i smuk silhuet, belyst af solen, så man kunne se de mindste detaljer, selv på den forholdsvis store afstand. Han saluterede, med to bøsseskud, så fjerene fløj

 

omkring, hvis vi altså kunne se dem…

 

Første skift mellem campingpladsen og campingvognen. Ude til styrbord lå en lille kutter med en kæmpe fiskerjolle langskibs. De trak bundgarnspæle op og det havde lokket en nysgerrig sæl på besøg. Den kredsede rundt længe, tæt på og langt væk, pludselig hos os –og nu hos dem. Den fulgte os et stykke på vej og kippede med luffen, da vi passerede vimpelen ved flyvepladsen.

 

Næste skift var ved Færgehavnen i Sølager. Vi besluttede at vende skuden efter skiftet og prøve at manøvre ud mellem lystfiskerne langs færgekanalen og en flok kajakker, der lå og legede, lidt ude.

 

Med kurs på Radiomasten i Magleblik kunne det tydeligt mærkes, at vi var blevet varme, snakken var stilnet af og de rytmiske åretag havde en fast og kraftfuld gang. Næste skift var ved Campingvognen, der ikke er der mere, nu er der en hvid, trekantet gavl, der ses tydeligt med skoven som baggrund. Merete ved roret forsøgte at holde snakken varm, men de to okser knoklede bare derudaf.

 

Solen kom endelig igennem og gav os den sidste optimale naturoplevelse på denne tur. Solen bagte fra en skyfri himmel, søen var spejlblank og sveden sprang på panden.

 

Merete manøvrerede sikkert 2eren ind langs anløbsbroen og man skulle være noget af en atlet for, på ungdommelig vis, at entre broen , -men det lykkedes for os alle…..

 

Tak for en god tur kære medroere, jeg tror vi bare kan opfordre til at man komme af sted.

 

Mvh.

Peter.

 

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her