Udskriv

Brandgod efterårshavkajaktur til Åsnen i Sverige

Skrevet af Merete Eliassen og Peter Holst.

På trods af at næsten samtlige deltageres kajakker ligger forkullede i vores udbrændte bådhal, lykkedes det alligevel at komme af sted på denne fantastiske efterårstur.

Desværre blev deltagerantallet reduceret fra 16 - 12 deltagere:

Henrik Lakner, Bo Larsen, Lars Andersson, Lars Lyng, Merete Eliassen, Solveig Brixen, Silke Schöttler, Carsten Nordal, Michael Støvring, Stig Møller, John V. Madsen og Peter Holst.

Vi mødtes ved klubben fredag 4.11.11 ved 15:30 tiden. Mens vi ventede på Købmanden, kom Henrik med kajakker, lånt fra DGI i Hundested, -skepsis ved synet af de mange små plastickajakker ændrede sig hurtigt til en pirrende spænding ved at tage udfordringen op med de noget mindre, ukomfortable, lidt utrygge kajakker. –I hvert fald langt fra de trygge kajakker hver især straks sendte tankerne hen til, og som nu ligger lit de parade i bådhallen.

Lars Lyng var, som den eneste, ikke synligt berørt af situationen da han havde medbragt en splinter ny Tide Race der skulle på sin jomfru rejse. En del af damerne prøvede straks at charme sig ind på Tide Racen, men Lars var standhaftig (helt indtil søndag morgen, hvor Solveig endelig fik overlistet ham).

Peter havde medbragt Grenå -Hundestedfærgen, en Pressario, et flagskib af en italiener.

Mørket lagde sig inden vi kom af sted mod Helsingør og færgen til det forjættede land. Vi fik købt chokolade og pølser og kaffe og vand og alting, og så skulle vi af, -noget hæsblæsende satte vi os atter i de varme biler og drønede ud af motorvejen mod Stockholm.

150 km længere mod nordøst dukkede elgen frem af mørket og vi forlod motorvejen og kørte ind på tankstationen ved Træryd for at holde tisse / kaffepause og samle op på flokken.

Resten af vejen kørte vi af de små skovveje. Det blev en tur som havde det været en tur i rutchebanen i Tivoli, særligt spændende på grund af mørket . Men pludselig var vi fremme i Hulevik, 3 fine hytter med plads til et utal af mennesker..

Noget af det fantastiske ved Hulevik er når man træder ud af bilen, ud i mørket og stilheden. Det virker næsten overvældende. Stjernerne står klart og tydeligt i mørket, omkranset af mælkevejen der sender tåger af lys ud i en glorie af stjerner der omkranser jorden, mens stilheden forsegler indtrykket der begraver sig dybt i sjælen.

Oplevelsen skal nydes i det nu man træder ud af bilen, for inden længe er der lys i hytterne, der aftales fordeling og arbejdsopgaver, mange ting skal klares, inden man atter kan slappe af og genoptage sjælevandringen..

Henriks fantastiske turledergen satte straks folk i gang med alle mulige opgaver, -hvem gør hvad, -og pludselig er det som en myretue af aktivitet, alle er glade, for man laver hvad man har lyst til, med et lille kig til,hvad der er behov for. SUPER.

De sidste frameldinger til turen kom i sidste øjeblik, så der var rigeligt med medbragt Chilli Con Carne til denne aften. Vi besluttede at resten skulle med til frokosten søndag. Henrik nåede heldigvis at ændre købmandslisten, ellers ville næste turs madbudget nok se noget anderledes ud, -hvis ellers varerne kunne holde så længe!

Ingen kan huske hvem der snorkede, -var der nogen der snorkede overhovedet?

Op kl. 6:00 efter en udramatisk og dyb søvn, i hvert fald blev der ikke klaget over snorkeri..

Samme grundige arbejdsgang som i aftes, -alle deltager i et eller andet, og inden kl 9:00, efter den obligatoriske müsli grød, kaffe, dejlig brød mm., blev thermokanderne fyldt med varmt vand og saft.

Nogle kørte kajakkerne til landingsstedet, mens atter andre pakkede de sidste ting og slukkede og lukkede.

Vi var klar.

Kajakkerne skulle afprøves og indstilles og tilpasses og fordeles og pakkes, men så var vi også på vandet.

Kl. 9:30 blev kursen sat til 119°ssø, lige gennem den tykke dis der skjulte alt på den anden side af 100 m.

Efter en kort og klar instruktion satte vi af sted i tæt sluttet trop, ud i den tykke dyne af dis. Efter et par kursskift pga. af drift, endte vi på kurs 124°ssø og ramte lige plet på sigte målet, en lille ø midt i det åbne vand.

Herefter blev kursen atter sat og vi fortsatte alt imens disen lettede og vi kunne orientere os i forhold til landkending. Vi befandt os i et snævert farvand med øer og skær, nogle over vandlinien, andre under. Heldigvis ramte vi kun skærene med pagajen. Vi roede ned langs vestsiden af Sirkøen og rundt om Getnø, gennem strædet mellem Igeløn og Getnø. Vi slog et smut ind om Kålsjøn, hvor John absolut skulle kravle op på en lille, men meget høj klippe midt i søen, det gik godt og vi håber han fik nogle gode billeder....

Frokosten afholdt vi på et næs lige nord for Getnø gård.

Under landgangen brillierede Lars Lyng med en gentagelse af sidste års landgangsstunt, det så lige så godt ud som sidste år, bortset fra at han ikke kom helt under denne gang.

Stedet var perfekt, vestvendt med udsigt over søen i nordlig og sydlig retning. Solen skinnede fra en skyfri himmel og frokosten og middagsluren blev indtaget på de solbeskinnede klipper.

Efter denne velfortjente pause fortsatte vi op langs Getnø og krydsede ud mellem Store Løvø og Lille Løvø med retning nord, mod strædet mellem Ulvåsen og Bergøen, for at gå ud i det åbne vand nord for Ulvåsen.

Vi holdt os i den østlige side af søen i nordgående kurs og passerede Hulevik by ude på vestsiden.

Herfra stak vi diagonalt over søen med kurs lige mod landingsstedet.

En god lang tur sluttede i rette tid, inden solnedgang, så der var god tid til at pakke ud og afslutte turen med et glas Porsesnaps, lavet af Pors fra sidste års tur til Åsnen.

Vel hjemme ved hytterne bredte arbejdslysten sig igen, -alle gik i gang med forskellige gøremål der havde det fælles formål at gøre det behageligt for os alle sammen.

-Og sikke noget dejlig mad....!

Lammekøller stegt på grill, hertil en indisk karrygryde bestående af en masse grøntsager, hvidløg, alle mulige krydderier og ikke mindst karry og en fond af lammekølleknogler, alt sammen braset og kogt på bålet, hertil rigeligt med rødvin og hjemmebagt norsk landbrød. Siden fik vi den herligste æblekage og kaffe.

Resten af aftenen hang vi ud ved det knitrende bål og snakken gik om dagens oplevelser og meget mere. Ved midnat gik vi i seng, for aftalen lød på morgenvækning kl. 6:00.

Søndag d.6.11.11

Kl. 6:00 -skrækkelige udsigter, hovedet værker lidt af bålrøgen...og munden smager af uld og hvidløg. Det er næsten ikke til at overskue dagen, flere kilometer i kajak, rengøring af mindst 2 hytter, oprydning udenfor, pakke grej og kajakker og sig selv, både til tur og til hjemtransport, sige farvel til dette skønne sted, køre hundredvis af kilometer, sejle med færge, spise pølser, komme hjem.

-Men, efter den sædvanlige müsligrød, kaffe, dejlig brød mm. blev thermokanderne fyldt med varmt vand og saft. Chilli Con Carne blev omhyggeligt pakket ned sammen med den øvrige frokost og alle gjorde sig klar til dagens sejlads.

Det var knapt så diset som i går, men dog ringe sigtbarhed, så af sted i sluttet trop sydpå. Målet var Hulavik by/havn. På vejen passerede vi en naturlejerplads med en bålhytte. Fra vandet så stedet spændende ud og snakken gik. Henrik gjorde os opmærksom på at det var denne "simple" lejrplads vi skulle have været på hvis vi ikke havde valgt "The usual way".

Hulevik, 4 små helårshuse, en del sommerhuse, fælles lokum (forfatterens egen fantasi) og en lille havn, godt beskyttet af ringmoler og med god plads til diverse sommer -og de 4 faste både. Godt sted.

De små DGI kajakker smuttede hurtigt rundt i bassinet, mens de tungere både så som Grenå –Hundestedfærgen med Bo ved roret og den noget lettere Tide Race, der på mystisk vis var kommet styrmand Solveig under kommando, måtte trække noget mere i pagajen inden de slap fri af diverse moler og anløbsbroer.

Vi var lige sluppet fri af havnen med kurs sydover, da Merete deklarerede at hun skulle tisse.

Jeg mener at Henrik er en galant person, så derfor skiftede vi kurs og gik østover med kurs lige mod et lille skær med et elletræ, siv, græs og det hele omkranset af pors i vandkanten, de fineste porseknupper jeg havde set på hele turen, men desværre umuligt at gøre landgang. Det betød et langt kryds tværs over Åsnen til Bergøen, -jeg følte virkelig med Merete.......Men endelig fik hun landkending, -og så tog det godt nok noget tid, hvor vi lå og bakkede op i vinden, inden hun igen dukkede op imellem sivene, meget lettet..........

Herefter skiftede vi kurs og gik nordpå ud i det åbne vand nord for Bergøn. Vi satte kursen efter Løvholmen og Lindø.

På vejen mødte vi en gammel fisker og hans kone der var ved at røgte garn. Det strejfede mig at vi var i jætternes land, da jeg så konen der smilede til mig med munden fuld af sorte tænder, i gamle slidte klæder og tykke luffer på hænderne der holdt stramt om årene, klar til at tage et tag, når manden kommanderede. Han stod i stævnen, iklædt gamle klæder der tilsyneladende ofte blev brugt til dette fiskeri, for de glinsede af flere lag gamle fiskeskæl. Han trak langsomt garnet op og pillede fiskene af efterhånden som de kom op, brasen hovedsageligt. Han smilede også gennem det lange grå skæg da jeg spurgte om jeg måtte kigge med.

Jeg var kommet langt bagud og det så ud til at gruppen havde skiftet kurs, de gik i hvert fald lige på kysten nord for Hulevik, omtrent der hvor vi fandt bålhytten. Det lignede en frokostplads...

Røg, røg og atter røg, Michael pillede et vindue ud, men det blev bare værre, vinduet kom i igen og skorstenen blev efterhånden varm nok til at trække røgen ud. Endelig kunne vi se chillien på risten i gryden, sydende på gløderne af bålet i bålhytten. Den øvrige menu var linet op på bænkene og varmt vand og saft stod tilgængeligt mellem leverpostej og makrelsalat. Herlig frokost. Snakken gik om stedet -de fleste syntes det var et godt sted hvor man kunne lejre sig for en efterårs weekend. Tanker blev hurtigt realiseret om næste års Åsnentur og der var bred opbakning om "The Simple Way"/ "The hard way" næste år.

Tyttebær og pors fantes i omegnen af bålhytten, sikkert nok til tilbehør til et eller andet dyr på bålhyttegrill...-vi må se.

Der var knapt med tid, så middagsluren druknede hurtigt i fantasierne om "The Simple Way", og vi fandt kajakkerne, fik pakket og kom af sted.

Kajakkerne blev vasket af for søvand, tang og alger, og folk samlede sig sammen til at møde hverdagen, pakke, rydde, fordele, tage bad, skifte tøj, køre hjem gennem det tiltagende mørke.

Hjem til familie og venner, med tasken fuld af efterår og mod på at tage livtag med den kommende danske vinter.

Tak for en dejlig tur og et godt kammeratskab.

Merete og Peter

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her