Udskriv

Turberetning: Sommertur rundt om Åland 2011 - Nu med billeder

Skrevet af Jakobe Holst Wentzel.

P6250393For 12. gang stod der en sommertur for døren, og denne gang en hel særlig en af slagsen. Desværre havde Karl Anker og Benny meldt fra, det var vi mange der var kede af. Men det gav til gengæld mulighed for at Kirsten Ravn og Mette Jensen kunne komme med i stedet for. Og det var vi mange der var glade for. Og det gav den helt særlige situation at der nu var flere kvinder med end mænd. For første gang i sommerturens historie. Også det var vi mange der var glade for. Mette skulle med for første gang. Resten af os var gamle kendinge.

Lørdag d. 25. juni sådan lidt efter daggry mødtes vi i klubben for at pakke kajakker og grej og så var det ellers med at komme af sted mod Grisselhamn. Planen var at kører tværs over Sverige mod Stockholm og så videre nordpå til Grisselhamn. Herfra skulle vi med en færge til Eckerö. For dernæst at bruge en uge til at ro rundt om Åland. Åland ligger mellem Sverige og Finland og består af en stor hovedø og i bogstaveligste forstand af et hav af småøer rund om.

Men turen tværs over Sverige var lang og mange nåede at falde i søvn, dog ingen chauffører, så vidt vides. På færgen havde Henrik bestilt bord og der blev taget godt fra ved "ta'selv bordet". Da maden var spist og øllen drukket passede det sådan nogenlunde med at vi var i havn og der blev kørt de sidste kilometer frem til en lokal campingplads hvor vi skulle overnatte. Mange nød at komme ned og ligge efter at have været krøllet sammen i en bil det meste af en dag.

P6260416Søndag morgen vågnede vi op til sol og godt vejr. Efter den obligatoriske mysligrød blev grejet pakket i kajakkerne og vi stævnede ud i det smukkeste landskab. Lav skærgård og masser af små øer med en del tæt skov. Vi havde en svag medvind da vi roede sydover og det emmede af idyl. Det blev nydt og humøret var højt. Undervejs så vi havørne, det var et betagende syn. De mange øer gav os mulighed for læ, hvis vi havde behov for det. Denne dag var der nu ikke meget vind, så vi lå et sted imellem den indre og ydre skærgård og kunne derfor kigge ud til det åbne hav. Det var også et smukt syn. På Granö gik vi i land for at slå lejr, her var der udsigt til Mariahamn og fin mulighed for at bade. Det var skønt.

Mandag vågnede vi op til ind nu en skøn dag. Der var ikke meget vind, solen skinnede og der var ikke en sky på himlen. Og så var det Annes fødselsdag, så der blev sunget/brummet fødselsdagssang og ønsket tillykke. Men vi skulle stadig ud og ro og vi skulle lidt utraditionelt for en kajaktur på et kulturelt besøg. I Mariahamn lå der et gammelt sejlskib af jern som i sin tid sejlede mellem Åland og Australien med hvede. Skibet var enormt og var lavet om til museum. Vi var inde og se det og fik en lille fornemmelse af det liv der har været ombord. Det har været barskt. Det var godt at det ikke var den vi skulle sejle med. Men der skulle også købes ind og da det var gjort hoppede vi i kajakkerne igen. Herfra roede vi indenskærs og kom meget tæt på de små øer. Her var der små fine huse, nogle så små at de næsten ikke var andet end skure. Flere af dem havde små fine haver, med mange blomster. Vi var igen heldige og se både havørne og hejre. Det hele var idyl, ja selv vinden var med os. Det var en meget varm dag, så da vi slog lejr var klipperne stadig varme. Vi havde fundet indnu en lille ø, hvor vi kunne nyde vejret, det gode selskab og det at solen gik sent ned. Vi var kommet så langt nordpå at solen næsten ikke gik ned og at det næsten ikke blev mørkt.

P6260418Tirsdag skulle blive en varieret dag. Vi startede ud fra lejrpladsen hvorfra vi sejlede ud i et halvåbent farvand og fik lidt modvind. Vi havde også denne dag masser af sol og der var stadig ikke en sky på himlen. Men for at komme det rigtige sted hen skulle vi finde en smal passage, som vi skulle igennem, det var ikke nemt at se da vi var langt fra land. Men vi fandt passagen og kom nu meget tæt på land hvor træerne hang ud over bredderne og vi var så tæt på at vi kunne rører ved dem. Og det næste vi oplevede var som en gentagelse af sidste gang vi var på Åland. Vi skulle igennem et smalt sted. Men der var passage ifølge kortet. Men i virkeligheden var der en sivskov. Når men der var ikke nogen udvej, frem skulle vi jo, så igennem sivene med os, hvor vi ikke kunne se mange meter frem for os. Igennem kom vi, blot for at konstaterer at det var en blindgyde og vi måtte vende om og igennem sivene en gang til. Kort tid efter fandt vi dog det rigtige sted og kom også her helt tæt på land, dog var der ikke nogen ingen siv her. Men frokosten trak så vi fandt et fint sted at gå i land hvor vi forinden tog en dukkert. Det var stadig dejligt varmt i vejret. Efter mad og morfar drog vi igen til søs og nød at have lidt medvind, der dog til sidst endte med at gå i sig selv så vandet var helt stille. På Balderön slog vi lejr og nød en velkomstdrink og en badetur, samt det sædvanlige lejrliv med madlavning, spisning og snak.

P6260422Det var næsten ikke til at fatte, men også onsdag vågnede vi op til stille, tørt og solrigt vejr. Vi var ved at tro at det ikke kunne være anderledes. Men skønt var det og det blev nydt i fulde drag. Vi skulle handle ind til de kommende måltider og var heldige at den lokale købmand gad at køre ned med varerne til den lille havn hvor vi var gået i land. Det gode vejr appellerede til at vi kunne ro længere udenskærs. Vi behøvede ingen klipper til at beskytte os for den ikke eksisterende vind. Vi roede længere nord på hvor vandet var havblik og flere af os var heldige at se en laks springe op til flere gange. Det var sjovt at se. Det havblik vand var smukt og indbydende. Vi fandt den perfekte lejrplads på Sviskær - troede vi. Men klipperne var glatte og det var svært at få kajakkerne på land. Men det lykkes med samarbejde og tålmodighed. Så kom den næste udfordring og det var at gå i vandet for at bade eller rettere at komme op igen. For folk kom helt af sig selv ned i vandet fordi de gled. Problemet var at komme op igen. Også her gled folk og flere måtte have hjælp til at blive trukket op. Komisk har det set ud. Men så længe vi holdt os fra vandet var lejrpladsen god og udsigten fantastisk.


Dagen derpå var der tidligt på morgenen en del vind, det var der nogen der var glade for, og andre der var mindre glade for. Forskellige lyster - da medvind giver medsø. Men inden vi nåede på vandet havde vinden lagt sig en smule og nu stod det med modsat fortegn. Nogle var mindre glade og vi var nogen der blev glade. Men det var stadig varmt og skyfrit. Og klipperne var stadig glatte, så bådene og deres ejere blev forsigtigt sat i vandet, men da alle var sikkert i kajakkerne roede vi ud i en smule medvind imellem en del mindre øer altså indenskærs. Frokosten spiste vi på nogle dejlige flade varme klipper. Klaus havde problemer med sin ene fod. Ikke noget alvorligt, men alligevel nok til at det gjorde ondt. Men han var sej og bed smerten i sig. Han skulle stadig ro med. Efter frokost skulle vi udenskærs og nord om Åland. Her var der rå klipper og ingen bevoksning. Og her lå vi ikke i læ af nogen øer. Og vinden rejste sig og gav medsø og de vildeste medbølger. Det var et frådede hav og vi kæmpede os igennem. Kajakkerne var næsten umulige at styre og vi var tavse og koncentrerede – py - ha.

P6270447

Men vi klarede det og kom i læ. Og så der lige foran os lå den mest fantastiske lejrplads. Store flade varme klipper der var nemme at komme op på og med den mest fantastiske udsigt ud i den åbne skærgård, men i læ for vinden. Vejret var stadig varmt og tørt, så det var skønt at gå i vandet. Men natten kom og folk gik til ro. De fleste havde telte bortset fra to der ville nyde det gode vejr i det fri kun i soveposer. Men vejret ændrede sig og midt om natten begyndte det at regne. Så var der nogen der fik travlt. Heldigvis var Michael både vågen og hurtig og råbte: Kom ind til os. Og så blev Michael og Kirstens tomandstelt til et firemandstelt. Det var godt at have venner.

Men morgenen kom og denne gang vågnede vi ikke op til solskin for en gang skyld. Og presenningen blev taget i brug. Her sad vi 14 mennesker og en bunke morgenmad stuvet tæt sammen og så ud på regnvejret. Heldigvis var det hverken blæsende eller koldt, så det blev faktisk temmelig hyggeligt. Men vi løsrev os og så holdt det op med at regne. Nu var det blot lummert. Efter en kort rotur kom vi til en lille by hvor det var muligt at købe ind. Der var dog temlig langt at gå. Så vi var taknemlige for den taxi som Henrik bestilte da vi ud over indkøb også skulle have vand til at drikke og madlavning. Specielt fordi det nu var blevet meget varmt og lummert. Efter det hårde slid med indkøbene var der mange der hoppede i vandet, hvorefter alle spiste frokost og sov til middag. Da vi vågnede roede vi sydover under en bro og igennem en tunnel. Der var ingen vind af betydning. Undervejs mødte vi en lokal der tilbød os at vi kunne låne hans badstue. Der kom en længere diskussion for og imod dette tilbud. Men enden blev at vi roede videre. Det var næsten også for varmt. Vi fandt en lille ø ved navn Gloskær som lå på kanten af den ydre skærgård. Her var ingen bølger af betydning, så her var godt at være og vi slog lejr. Det var en meget smuk udsigt og vi nåede heldigvis at nyde den. For senere på aftenen kom der havgus der lage sig som en mur imellem os og omverden. Det var godt at vi var kommet i land. Det havde ikke været rart at ligge på havet med så dårlig en sigtbarhed. Men vi var i land og nød selskabet og den gode mad.

P6280466

Lørdag morgen var havgusen heldigvis væk, solen skinnede og himlen var blå. Der var lidt vind. Vi fik lidt medbølger til at starte med men kom senere tættere på land og læ. Det var meget varmt, så op ad formiddagen holdt vi pause på en lille ø. Da vi skulle i vandet igen var der hoppet en lille fisk op i skoen. Det var en meget lille fisk og ikke nok til en forret. Så den fik lov at komme tilbage til sit rette element. Frokosten fik vi på en anden lille ø, vi havde noget med øer. Men ellers lakkede det mod enden. Vi skulle lige have lidt modvind på det sidste stykke. Og et par blærerøve skulle lave grønlændervendinger inden vi gik i land for sidste gang, ved den campingplads som havde været vores udgangspunkt og hvor bilerne stod.

Og så blev der plads til en lille højtidelighed. Der var tre både der skulle, døbes. Michael havde kort forinden købt ny kajak som blev døbt Play, hvilket han håber at kunne gøre en del i kajakken. Kirsten Ravn havde også fået ny kajak, hendes blev døbt Ravnen, ejeren gav navn til båden i dobbelt forstand. Mettes kajak var også nu og blev døbt Ffernmuschel. Det betød Højgård på walisisk. Mette hedder Højgård til mellemnavn og kajakken kom fra Wales. Der efter blev der badet, spist, slået telte op og kigget på små fikse og sjove biler. Der var bil - træf på campingpladsen og der var de mest fantastiske og usædvanlige biler.

Søndag bød på regn fra morgenstunden. Det gjorde ikke så meget, for nu skulle vi blot i bilerne og senere med et par færger hjem til Danmark. Og efter en 180 km. lang rotur, med mange hyggelige stunder, flotte lejrpladser og godt selskab kunne vi pakke kajakkerne ud i klubben, hvor Mettes Søren og Asta og Lenes Ole tog imod. Sidst nævnte med øl. Vi var vældig glade for at se ham.

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her