Frederiksværk Ro- og Kajaklub - Vinterkursus

Dette nyhedsbrev indeholder billeder. Hvis du har svært ved at læse det kan du se det online her.

top1

 

  • Vintersikkerhed
  • Påklædning
  • Program
  • Andre indlæg

Som de fleste har hørt er der kursus i vintersikkerhed d. 24/11.

Kurset er obligatorisk hvis du som begynder fra i år ønsker at blive vinterfrigivet med instruktør. Ingen begyndere bliver vinterfrigivet til at ro uden instruktør samme år som de bliver frigivet.

Det tilrådes på det kraftigste at alle det har planer om at ro i vintersæsonen deltager i kurset da der er mange guldkorn og aha-oplevelser i både teori og praksis.

Påklædning

På kurset følger vi vinterreglementet §5:
Roeren skal bære påklædning egnet til udøvelse af vinterroning.
Ved vandtemperaturer under +5 grader skal roeren være iført våddragt eller tilsvarende beklædning.

Så hvis du ikke er ejer af en tørdragt, men har planer om at ro i våddragt, så er det en virkelig god idé at afprøve grejet i trygge rammer og med en lun sauna i nærheden... og lune instruktører :-)

Program:

phoca thumb l sæl8Kl. 09:00: Velkomst, orientering om dagen, kaffe og brød.

Kl. 09:30: Om kajakroning i koldt vand – forberedelse, påklædning, udstyr, kajak, sikkerhed, vejr, vind & vand, færdigheder, ro-dynamik, hypotermi, towing, forevisning af eksempler på påklædning og udstyr/sikkerhedsudstyr.

Kl. 12:00: Thomas fra frømandskorpset – om, hvorledes de
færdes i kulde og koldt vand. (fantastisk indlæg).

Kl. 13:30: Hurtig frokost – energi til kroppen inden vi skal på vandet (klubben giver en let frokost fra fiskehandleren)

Kl. 14:00: Omklædning til ro-tøj – På vandet og laver praktiske redningsøvelser til koldt vand.

Kl. 16:00: Evaluering & afslutning.

(Tidspunkterne er vejledende)

Tilmelding til undertegnede eller kajakchefen af hensyn til kaffe/brød.


Instruktør: Thomas & Torben, E-mail: torbenolsen@webspeed.dk

Læs også nogle af de interessante indlæg der tidligere er lagt her på hjemmesiden om netop vintersikkerhed:


phoca thumb l P1295656Drukning eller hypotermi?

Som optakt til Vintersikkerhedskurset d. 18/11 fandt jeg denne artikel på www.livredning.dk

Hypotermi defineres som bekendt ved en sub-normal legemstemperatur - et fald i kropstemperaturen. Bevidstløshed kan opstå, idet kroppens temperatur falder fra de normale 37° C til ca. 30° C

Sikkerhedseksperter fra USLA (United States Lifesaving Association) har anslået, at halvdelen af alle, der i almindelige statistikker efter søforlis betegnes "drukneofre" rent faktisk er døde af kulde og hypotermi. Ikke af drukning. Bevaring af kropsvarmen er ofte den største forhindring, som folk, der er faldet i havet må kæmpe med. Koldt vand "stjæler" så at sige kropsvarmen 25-30 gange hurtigere end luften. Når man har mistet kropsvarme nok til at opretholde den normale legemstemperatur befinder man sig i hypotermisk tilstand. Nedsænkning i koldt vand afkøler huden og det ydre væv meget hurtigt og inden for 10 til 15 minutter begynder kroppens kerne-temperatur (temperaturen i hjerne, rygmarv, hjerte og lunger) at falde drastisk. Dine arme og ben bliver følelsesløse, stive, lammede og totalt ubrugelige.

Du kan miste bevidstheden og drukne før kroppens kerne-temperatur falder tilstrækkelig til at forårsage din død.

 "50-reglen"

    Inden for læren om hypotermi anvender amerikanske kystlivreddere en tommelfingerregel, de kalder Fifthy-Fifthy-Regelen. Denne regel lyder som følger:

  • En gennemsnitsperson har en 50/50 chance for at overleve 50 yards (45,72 meter) svømning i vand på 50 grader Fahrenheit(10 grader Celsius).
  • En 50 årig person i 50 grader Fahrenheit (10 grader celsius) vand har 50/50 chance for at overleve opholdet efter 50 minutter.

 Kroppens "Hot Spots"

    Visse områder af din krop er såkaldte "hot spots" der afgiver kropsvarme hurtigere end andre områder. Disse "hot spots" behøver ekstra beskyttelse for at undgå hypotermi. Hoved og hals er de mest kritiske områder. Fra siderne af brystkassen og armhuler, hvor der er meget lidt fedt og muskelmasse, er der en også en stor varmeafgivelse. Lysken afgiver også store varmemængder, da store blodkar dér ligger tæt på kroppens overflade.

 Hvordan er koldt vand?

    Koldt vand behøver ikke at være isholdigt. Det behøver bare at være koldere end dig selv for at starte hypotermi. Faktisk kan en person, der ustandselig er våd og upassende påklædt (ifølge den amerikanske livredderorganisation USLA) under visse omstændigheder få hypotermi ved ophold i en lufttemperatur på 21 grader celsius (sic!) Tabet af legemstemperatur afhænger af vandtemperaturen, termoeffekten i ens tøj, fedtprocenten, andre fysiologiske faktorer, men vigtigst af alt: Måden hvorpå du opholder dig i vandet. Det meste af vandet i Nordnorge og Nordsverige er som nævnt meget koldt. Mange elve og søer er her under 4 grader celsius. Sådanne steder mister personen - uden termooverlevelsestøj - let kontrollen over lemmerne inden for minutter. Bevidstløshed indtræder hurtigt herefter. Forskellige aktiviteter i vandet er meget kalorieforbrændende og medfører stort varmetab. Jo mere energi (varme) du forbruger, jo hurtigere flader din kropstemperatur og jo tættere kommer du på hypotermi. Det anbefales derfor, at man i et koldt vandmiljø bærer termoredningstøj med god opdrift.

 Kalkuleret overlevelsestid

    For en gennemsnitsvoksen, der opholder sig i vand, der er 10° Celsius, siger amerikanerne, at den kalkulerede overlevelsestid er følgende under følgende omstændigheder:

  • "Drown Proofing": 1 1/2 time

"Drown Proofing" er en varmt-vands-overlevelses-teknik, der går ud på at bevare energi ved at slappe mest muligt af i vandet og tillade at hovedet at dykke under vandoverfladen mellem hvert åndedræt. Denne teknik anbefales IKKE i koldt vand eftersom 50 % af kroppens varmetab sker fra hovedet.

  • Langsom svømning: 2 timer
  • Vandtrædning: 2 timer
  • Ubevægelighed: 2 3/4 time
  • H.E.L.P. position: 4 timer

H.E.L.P. står for Heat Escape Lessening Position (H.E.L.P), hvilket er en varmetabsnedsættende position, hvor. knæene holdes ind mod brystet, mens armene vikles omkring benene og hænderne foldes.

  • Person-omklamring: 4 timer
  • Redningsvest, tætsiddende og med god opdrift: 7 timer

 Overlevelse i koldt vand

    Befinder du dig pludselig i koldt vand, undgå da panik. Følg roligt proceduren nedenfor og forøg derved din mulighed for overlevelse. Minimer kroppens varmetab ved at tage følgende forholdsregler:

  • Afklæd dig ikke i det kolde vand uanset hvad mange måtte have fortalt dig. I stedet: knap tøjet, spænd tøjet fast, lyn eller stram halskraven og snør skoene, så de ikke falder af. Beskyt dit hoved med klædningsgenstande - gerne en hue - hvis det er muligt.
  • Stillestående vand i dit tøj varmes op af din krop og har en god termoeffekt. Det stillestående vand i tøjet isolerer dig delvist fra det kolde vand omkring.
  • Ifør dig en redningsvest, hvis den haves.
  • Mobiliser alle dine kræfter på at komme op af det kolde vand
  • Handl hurtigt før du mister din fulde kontrol over dine lemmer
  • Kravl op i en båd, en tømmerflåde eller hvad som helst flydende.
  • Forsøg IKKE at svømme med mindre der er mulighed for at nå hen til en nærliggende båd, en anden person eller et flydende objekt.
  • Unødvendig svømning og bevægelse "pumper" stillestående og kropsopvarmet vand ud af dit tøj. Desuden betyder bevægelse, at der forbrændes kalorier med varmetab til følge.
  • Unødvendig bevægelse af dine arme og ben pumper varmt blod ud i dine ekstremiteter, hvor det hurtigt afkøles og dette betyder, at din chance for overlevelse formindskes med ca. 50 %

Hvis du ikke er i stand til at komme op af vandet, prøv da en af følgende teknikker:

H.E.L.P. position

"Heat Escape Lessening Position", der som nævnt er en varmetabsnedsættende position, hvor knæene holdes ind mod brystet, mens armene vikles omkring benene og hænderne foldes.

Person-omklamring

Person-omklamring med 2 eller flere mennesker vil give en kalkuleret overlevelsestid, der er 50 % længere end ved svømning og vandtrædning.

Ubevægelighed

Forhold dig så ubevægeligt som muligt selv om kulden smerter. Ved ubevægelighed nedsættes nemlig varmetabet betragteligt. Intens rysten og store kulde-smerter i koldt vand er en naturlig "refleks", der ikke vil slå dig ihjel. Det gør til gengæld det forøgede varmetab, der opstår ved bevægelse i forsøg på "at holde varmen". Forsøger man "at bevæge sig varm" vil man meget snart blive drænet totalt for energi og kropsvarme.

 Førstehjælp ved hypotermi

    Enhver person, der trækkes op af koldt vand bør behandles for hypotermi. Symptomerne er intens rysten, tab af koordinationsevne og motorik, "mental forvirring", kold og blå (cyanotisk) hud, især omkring læber og fingre, svag puls, uregelmæssig hjerterytme og forstørrede pupiller. Når rystelserne standser begynder kroppens kerne-temperatur ofte at falde kritisk. Målet med at behandle hypotermi er at forebygge en yderligere kropsafkøling. I særlige tilfælde må genopvarmningen om muligt foretages af medicinsk uddannet personale. Sørg altid for at iværksætte en øjeblikkelig transport til medicinske faciliteter.

 Hvad skal man gøre?

    Flyt med yderste forsigtighed ofret til en varm stue (Forsigtighed for at forebygge uregelmæssigheder i hjertet). Herefter gøres følgende:

  • Tjek åndedræt og puls. I tilfælde af hypotermi bør man ekstra-tjekke meget nøje i to minutter. Begynd hjertemassage, om nødvendigt.
  • Fjern ofrets tøj, om nødvendigt.
  • Læg ofret på ryggen med ansigtet opad. Pak ofret ind i varme tæpper, sovepose eller andet varmt omslag

Hvis der vil gå lang tid før ofret ankommer til medicinske faciliteter, anvendes følgende genopvarmnings-teknikker:

  • Anvend varmepude eller varmeflasker (viklet ind i håndklæde for at undgå forbrænding) omkring hoved, hals, bryst og lyske.
  • Giv IKKE varme til ofrets arme og ben og giv IKKE ofret et varmt bad. Dette vil blot tvinge blodet ud i de meget kolde ekstremiteter og derefter tilbage til hjerte, lunger og hjerne, hvilket kan medføre et yderligere fald i kroppens kerne-temperatur. Sker dette er der tale om det, amerikanske kystlivreddere benævner "after drop". Et "after drop" kan være fatalt.
  • Giv IKKE massage til ofret og gnid IKKE ofrets krop. En sådan behandling kan medføre hjerte stop.
  • Tilfør ofret varme via en direkte krop-mod-krop-kontakt. Få en rask person til at afklæde sig og ligge hud-mod-hud til ofret. Pak begge personer ind i tæpper.
  • Er ofret "vågent nok" kan du give ham varme drikke.
  • Hvis ofret er bevidstløs eller sløvt giv da IKKE ofret noget at drikke.
  • Giv ALDRIG ofret alkoholiske drikke.

 Koldt-vands-drukning

    Nogle tilsyneladende druknede personer kan "se døde ud", men er rent faktisk stadig i live. Dette fænomen benævner amerikanske kystlivreddere "the mammalian diving reflex", Pattedyrs-Dykker-Reflekset. Tilstanden kendes også fra hvaler, marsvin og sæler, hvor blodcirkulationen så at sige sandser totalt de fleste steder i kroppen - undtagen i hjerte, lunger og hjerne. Herved nedsættes stofskiftet. Den lille smule oxygen, der er tilbage i blodet cirkuleres alene rundt der, hvor behovet er størst. ANTAG IKKE, at en person, der er "cyanotisk" blåligbleg og ikke har nogen puls er død. Iværksæt hjertemassage og sørg for en øjeblikkelig transport af ofret til medicinske faciliteter for specialiseret genopvarmning og genoplivelses-teknikker. Nordnorges og Nordsveriges vande er året rundt kolde nok til at fremprovokere denne tilstand. Mennesker har overlevet ophold i isvand i op til 45 minutter. Så GIV IKKE OP.

Kilde: www.livredning.dk

Overlev i koldt vand

Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme, musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner. 

Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi (underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du er faldet i vandet.
Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen.

Hvad skal man gøre i koldt vand?
Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft!
Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd, bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at redde dig selv op i båden.
Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer.
At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen.
Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså kroppens naturlige forsvar mod kulden.
Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et kritisk valg:

  • enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem.
  • At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der holder bedst på varmen, når det er vådt.
  • Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at holde dig oven vande.
  • Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke, armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod hinanden for at holde på varmen.

Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det
Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død:

  • Blålig hud
  • Tilsyneladende ingen vejrtrækning
  • Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag
  • Pupiller reagerer ikke på lysændringer

Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt. Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker. Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut.
Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft forhindret vejrtrækning.
Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også.
Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer, der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde.
Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud.
Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker
En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom underafkøling og sågar længerevarende hjertestop.
Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt.
Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig sænkes, og dermed tager de hurtigere skade.

Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive genopvarmet eller genoplivet.

Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv.

 Hvad sker der i koldt vand?

Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5 grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog være betragtelige udsving fra person til person.

1. Kuldechok
Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand.

2. Desorientering
Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret.

3. Tab af muskelstyrke
Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad,  at de bliver ubrugelige. Blot at stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en båd, kan være umuligt.

4. Tab af dømmekraft
Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.

20050425 EH101 M-503-Hoist 065

200600614 EJNF BIKINI-0179

20070621EH101Crew-051

 

kuldeskema

Kilde www.forsvaret.dk 

Kan isen holde?

Nu hvor vinteren nærmer sig og vi er nogle der stadig ønsker at ro, er det værd at overveje om isen kan holde når vi går ud med kajakken for at finde vand.

Is & myteaflivning.

Ved enhver skøjtesø høres ofte mennesker uden livredningsbaggrund udtale sig forstandigt om forhold ved isen, de ikke helt forstår. Isens bæreevne forklares desværre tit på baggrund af myter, men hvad er myte og hvad er virkelighed?


Myte: Ensartet tykkelse - Isen har samme tykkelse overalt.
Virkelighed: Isen har sjældent samme tykkelse overalt. Den kan være 50 cm tyk et sted og 3 meter derfra være få cm tyk.

Myte: Tyk is er stærk
Virkelighed: Selv tyk is kan være svag - især hvis den indeholder lag af sne eller vand. Skiften mellem frostvejr og tøvejr kan svække isens bæreevne.

Myte: Sne på toppen af isen gør isen stærkere og får isen til at fryse hurtigere.
Virkelighed: Sne virker som et isolerende tæppe. Isen under sneen vil blive tyndere og svagere. Et snefald kan isolere og opvarme, ja, endda få isen til at smelte.

Myte: Is af samme tykkelse har samme styrke.
Virkelighed: Forskellige typer af is har forskellig styrke uanset at tykkelsen er den samme.

Myte: Ekstrem kulde betyder sikker og tyk is
Virkelighed: Et vejr med ekstrem kulde kan svække isen på blot en halv dag, idet kulden får isen til at slå store revner. Ved temperaturstigninger derimod, kan det tage adskillige dage før isen svækkes.

Myte: Hvis man ved præcis, hvor på isen man går, er det sikkert at færdes der om natten.
Virkelighed: Det er meget farligt at færdes på isen om natten. Isen ændrer sig hele tiden og man vil om natten ikke kunne se nye sprækker, svækkelser og våger i isen.

Myte: Jo bedre svømmer man er, jo større chance har man for at overleve, hvis isen brister.
Virkelighed: Svømmefærdighed spiller kun en beskeden rolle under is-relaterede ulykker. Efter blot 1 minut begynder det kolde vand at fratage dig evnen til at bevæge lemmerne. Herved får du svært ved at forlade vandet uanset svømmefærdigheder.

Kilde: http://livredning.dk/

Fysikken i hypotermi

Nedkøling (hypotermi)

  • Hypotermi betyder lav kropstemperatur
  • Symptomerne er rystelser, kold/bleg hud, smerter, sløret tale, svækket bevidsthed, langsommere puls og vejrtrækning, bevidstløshed og livløshed
  • Hypotermi behandles med opvarmning. I alvorlige tilfælde (bl.a. svækket bevidsthed) skal man indlægges til behandling på sygehus (kald 112)

Hvad er hypotermi?

Direkte oversat betyder det lav temperatur. I denne forbindelse menes lav kernetemperatur i kroppen. Kernetemperatur er den indre temperatur i kroppen. En kernetemperatur under 35°C defineres som hypotermi. Hypotermi inddeles endvidere efter alvorlighedsgrad:

  • Grad 1: 32-35°C
  • Grad 2: 26-32°C
  • Grad 3: Under 26°C

Den bedste måde at måle temperaturen på er ved hjælp af et termometer i endetarmen. Termometeret føres ind i endetarmen i retning mod navlen. Termometerspidsen med selve måledelen placeres ca. 2-5 cm indenfor åbningen. Efter ca. 5 minutter tages termometeret ud igen, og man aflæser temperaturen.

Mange termometre kan ikke måle temperaturer under 34,4°C. Der kræves da andet udstyr for at få målt den rigtige temperatur. Temperaturmålinger i armhulen eller lignende er unøjagtige. Nogle øretermometre er rimeligt nøjagtige.

Hvorfor får man hypotermi?

I de fleste situationer klarer kroppen selv at opretholde normal kropstemperatur. Men hvis man udsættes for betydelig kulde, eller kølige, fugtige omgivelser i en længere periode, kan kroppens kontrolmekanismer tabe evnen til at bevare kropstemperaturen. Når kroppen taber mere varme, end den kan danne, opstår der nedkøling, hypotermi. Vådt eller fugtigt tøj øger risikoen for nedkøling, f.eks. hvis man falder i koldt vand.

En stor andel af livstruende tilfælde med hypotermi opstår i tilslutning til forgiftninger, især med alkohol og narkotiske rusmidler. Men man kan også få lav kropstemperatur uden at være beruset eller forgiftet.

Børn og ældre er særligt udsatte. Børn, fordi de har en stor kropsoverflade i forhold til vægt, umodent kontrolorgan for temperaturregulering og nedsat varmeproduktion. Ældre mennesker har ofte nedsat følelse for kulde samtidig med, at de har en mindsket varmeproduktion. Demente kan også bringe sig selv i situationer, hvor de kan blive nedkølet.

Oftest hører vi om nedkøling i forbindelse med ulykker eller skader i kolde omgivelser. Det kan for eksempel være drukning, nær-drukning eller folk, som farer vild i naturen. I tillæg til kulden vil også fugtighed og vind øge nedkølingshastigheden. Men nedkøling kan også finde sted indendørs, f.eks. når et ældre menneske falder om i hjemmet og bliver liggende på gulvet i mange timer, eventuelt dage.

Hvad er symptomerne på hypotermi (nedkøling)?

Symptomerne udvikler sig normalt langsomt. En nedkølet person oplever typisk et gradvis tab af evnen til at tænke klart samt at bevæge sig. Vedkommende kan derfor være uvidende om behovet for førstehjælp. Alvorlig hypotermi kan medføre død.

Temperatur mellem 35 - 32°C

Kroppen forsøger at genoprette temperaturen ved hjælp af rystelser og sammentrækning af blodkar i hud. Puls og blodtryk øges, og vejrtrækningen tiltager.

Temperatur under 32°C

Alle kropsfunktioner nedreguleres gradvis. Stofskiftet reduceres, du forbruger mindre ilt og danner mindre kultveilte (CO2). Rystelserne aftager, hjertets arbejde reduceres, og pulsen falder. Blodet cirkulerer langsommere, hvorved risikoen for blodprop øges. Til sidst vil åndedrættet ophøre.

Hvordan kan du bedømme graden af nedkøling?

Graderingen er som vist ovenfor. Men hvis man ikke har adgang til et termometer, findes der symptomer og tegn, som kan være til hjælp for at bedømme, hvor alvorlig nedkølingen er (alvorlighedsgrad). Det er vigtigt at være klar over, at disse er meget unøjagtige. De kan på ingen måde erstatte en temperaturmåling.

Hypotermi grad 1

  • Patienten ryster, men er ved fuld bevidsthed
  • Hudoverfladen er kold og bleg
  • Patienten er ofte urolig og kan klage over smerter i albue, hænder, knæled og underlivet

Hypotermi grad 2

  • Patienten ryster ikke længere, og bevidstheden aftager gradvist
  • Talen bliver sløret
  • Vejrtrækningen er langsom og svag
  • Pulsen er langsom og kan være uregelmæssig

Hypotermi grad 3

  • Patienten er bevidstløs
  • Meget kold hud
  • Ekstrem lav puls
  • Puls i arme og ben er ikke til stede på grund af dårlig eller ingen blodomløb
  • Få og små vejrtrækningsbevægelser

Hvordan stilles diagnosen?

Man måler kropstemperaturen og sammenholder med sygehistorien.

Hvilken behandling er der?

Hvad du skal gøre:

  1. Få personen ud af kulden. Hvis det ikke er muligt at komme indendørs, beskyt da personen mod vind, tildæk hans eller hendes hoved. Isoler om muligt kroppen fra den kolde jord
  2. Fjern vådt tøj. Erstat det med et varmt, tørt dække
  3. Ring 112. Mens du venter på, at hjælpen kommer, bør du følge personens vejrtrækning. Hvis personen er bevidstløs, og vejrtrækningen standser eller virker endog meget langsom/overfladisk, bør du straks begynde med hjertelungeredning
  4. Del kropsvarme. For at varme personens krop op kan du fjerne dit eget tøj, og lægge dig ind til den nedkølede person hud mod hud. Dæk så begge kroppe til med et tæppe
  5. Tilbyde varme, ikke-alkoholiske drikke, hvis vedkommende er i stand til at drikke.

Hvad du ikke skal gøre:

  1. Forsøg ikke at opvarme personen med direkte varme. Brug ikke varmt vand, varmetæppe eller -pude, varmelampe for at opvarme vedkommende. Læg hellere varmt tøj omkring halsen, på brystvæggen eller i skridtet. Forsøg ikke at varme arme og ben op. Varme som tilføres arme og ben tvinger det kolde blodet tilbage til hjerte, lunger og hjerne og medfører faktisk, at den indre kropstemperatur falder. Dette kan fremkalde en livstruende situation
  2. Giv ikke alkohol til den nedkølede person
  3. Man må ikke massere eller gnide personen. Nedkølede personer skal håndteres forsigtigt, fordi de kan få hjertestop.

Seneste faglige revidering: 12.03.2012

Kilde: http://patienthaandbogen.dk/akutte-sygdomme/sygdomme/varme-kulde-skader/nedkoling-hypotermi-3809.html 

Hypotermi - Søsportens Sikkerhedsråd

Folderen indeholder:

  • Kuldens påvirkning af kroppen
    Wind Chill Factor
    Overlevelse i koldt vand
    Redning, førstehjælp og behandling af en overbordfalden, kuldeskadet person
    Forebyggelse af kuldeskader
    Gode råd
    Kuldens påvirkning af kroppen
  • Wind Chill Factor
  • Overlevelse i koldt vand
  • Redning, førstehjælp og behandling af en overbordfalden, kuldeskadet person
  • Forebyggelse af kuldeskader
  • Gode råd

Folderen forefindes også i klubben.

Chillfactor skema samt havtemperatur Chillfactor:
Chillfactor2

http://servlet.dmi.dk/vandstand/servlet/ImageServlet?type=Vandtemperatur&pres=Oversigt&stat=-&date=-

Vinterreglement for kajakroere

§1
Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen fra standerstrygning til standerhejsning, skal ansøge kajakchefen herom.

§2
Vinterroningstilladelse, der gives skriftligt til det enkelte medlem, gælder kun for den pågældende vintersæson.

§3
Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen skal:
    a) være over 18 år
    b) være frigivet
    c) have udvist god roerfaring i den forløbne sommersæson.
    d) have kendskab til sikkerhedsforhold ved vinterroning samt de gældende regler herfor.

§4
Enhver roer skal være iført svømme- eller redningsvest ved roning i tiden 1. oktober til 1. maj.
I vintersæsonen skal der bæres redningsvest, medmindre roeren er iført våd-/tørdragt, i så fald kan kajakroeren vælge at iføre sig rednings- eller
svømmevest.

§5
Roeren skal bære påklædning egnet til udøvelse af vinterroning.
Ved vandtemperaturer under +5 grader skal roeren være iført våddragt eller tilsvarende beklædning.

§6
Området for vinterroning er det daglige ro område mellem Kulhuse og Dyrnæs. Herfra kan dispenseres af vinterudvalget eller kajakchefen.

§7
Al roning skal foregå nær grundt vand og maksimalt 50 meter fra en vanddybde på 1 meter.

§8
Vinterudvalget / kajakchefen har mulighed for at give dispensation til vinterroning for en roer med kajakret 2. Dog kun til makkerroning med en frigivet roer og kun til roning på lavt vand.
Unge under 18 år kan kun få dispensation med forældrenes skriftlige tilladelse.

 

Kajakchefen

 

phoca thumb l IMGP0810

 

                                            www.frv-roklub.dk | Kontakt | Facebook | info@frv-roklub.dk 

 

 

Statpicture