Frederiksværk Ro- og Kajakklub - Månedligt Nyhedsbrev

Dette nyhedsbrev indeholder billeder. Hvis du har svært ved at læse det kan du se det online her. 

top1

 Fredag, 01. Juli 2016

 

Hej Gæst

Her er den månedlige opdatering med de sidste nyheder fra hjemmesiden.

 

Begyndertur 2016

Til alle kajakroere fra begynderholdet 2016.

I lighed med tidligere år vil der igen blive tilbudt en kajaktur med overnatning.Karlskrona

Turen starter fra Klubben lørdag d. 24.9 kl. 8.30 ( Mødetid ) og  alle har pakket og er klar til afgang kl. 10.00. Vi forventer at være hjemme i klubben Søndag d. 25.9 i løbet af eftermiddagen. ( CA. kl. 16.00. )  

Det vigtigste er, at man pakker vandtæt og i små poser. Når du pakker skal du ikke følge pakkelisten slavisk - den er vejledende. Du skal selv have sovepose og telt/bivuak med. Husk at du kun skal være væk én nat, så begræns dig. ( Der er ikke brug for hår-tørre eller krøllejern J )   

Vi sørger for: Frokost/aftensmad lørdag, morgenmad/frokost søndag. ( Fælles tilberedning )  Du må meget gerne have fyldt din termokande med kaffe / te når du møder lørdag morgen. Vi sørger også for Rødvin og ingredienser til Irish Coffee. Vil du have sodavand, danskvand, øl, chokolade eller ???- må du selv medbringe det. Vi sørger for gryder/fællesgrej. 

Vigtigt: Du skal medbringe to 2 liters vandflasker med vand, samt en vandflaske til ro-turen. Indtil nu har du som begynder kunnet låne klubbens paddelfloat og pumpe. Nu er kurset slut og derfor skal du anskaffe din personlige paddelfloat og pumpe.

Turen slutter når alle har hjulpet med at vaske kajakker og rengøre fælles udstyr i klubben søndag eftermiddag.

Som deltager er du forpligtet til at fortælle hvis der er noget instruktørrene skal vide, noget du er utryg ved, /  ikke ved hvordan du skal løse, eller ???. Vi vil gøre vores bedste til at det bliver sjovt, lærerrigt og hyggeligt og måske med til at I får lyst til at komme på flere ture. 

Vi forventer at du er i ”roform” (kan ro CA. 15 km. Pr. dag) og til sidst og ikke mindst, skal du være frigivet.

Du tilmelde dig pr. mail til Lars C. lch@atp.dk senest Torsdag d. 1.9. 2016. Når du tilmelder dig er det vigtig at du oplyser et mobil nr. så vi kan få fat i dig, hvis der er ændringer i planen i sidste øjeblik.

SIKKERHED: Vi skal også bruge et tlf.nr. til en pårørende der hjemme ( Mand/Kone/kæreste eller ??? ) i tilfælde af at der sker noget på turen, så vi er nød til at ringe hjem. ( det sker ikke J )

VI GLÆDER OS.

LOUISE. KLAUS. LARS L. OG LARS C.


De gamles forårstur 2016

Som vi plejer, ville vi også i år ud og se den store verden i maj måned, så i år blev det Vejle. Vi lejede en stor bil (til 9 mand), et stort hus (til 10) og traf aftale med roklubberne derovre om at bruge deres både.

Flinke og venlige folk alle dem, vi var i kontakt med, så den side af sagen var i meget fin orden.

Vejret var ikke så forfærdelig godt, men det lod sig da ro i. Dels sammen med de lokale, dels alene. Vi...

besøgte Middelfart, Vejle, Kolding og Fredericia, den sidste dog ikke for at ro, for Søren, som er fra Fredericia, syntes, vi måtte have en rundvisning iDSCN0320 hans by, både den i 1:1 og den i 1:10.

De har nemlig en Miniby, og den var sjov og fin, og vi gik hele vejen rundt på Fredericia Vold, men ikke i natten klam og kold, for lige netop den dag, hvor vi ikke skulle ro, skinnede solen, så vi kunne sidde på bænkene på volden og spise vores madpakker – ja altså kun indholdet! Det var et meget vel forberedt besøg, Søren havde arrangeret.

Næste morgen kørte vi over den gamle bro fra 1935 og besøgte Middelfartroerne. Der kom 3 både af sted med ”blandet besætning”

Poul og jeg blev i land og tog et par hiv i romaskinerne og blev underholdt af Martin. Han var blevet opereret i halsen og havde lidt svært ved at snakke, men han lavede førsteklasses god kaffe.

Da de andre kom tilbage, kunne de konstatere, at vi 3 rigtig havde hygget os:

Martin kan ikke snakke, Poul ser ikke så godt, og Kristian kan ikke høre!

Nå men vi fik oste- og syltetøjsmadder til kaffen, Herligt!

Men her begyndte ulykkerne. Da jeg ville hjælpe med at trække en 2’er på land, snublede jeg og røg lige ned på fordæk og skvætbord og derfra ned i vandet med begge ben.

DSC_0346

Ruth, som var med i båden, er heldigvis sygeplejerske, så hun fik lappet mig sammen med fingerforbindinger og strips, som hun havde i sin bil, men næste dag, da vi besøgte Kolding, måtte jeg en tur på skadestuen dèr og blive forbundet ordentligt,

Det var Aage, der fulgte mig derind, mens de andre roede på Kolding fjord

Om aftenen havde samme Aage påtaget sig at koge frikadeller til os, men han måtte gå i seng, han var dårlig (og han havde vel at mærke ikke fået så meget som én dråbe spiritus!)

Nu blev det min opgave at følge ham i ambulancen, som kom BABU for at hente ham, og de beholdt ham sørme til dagen efter til observation.

Vi var også på et meget interessant besøg hos Lars Jungdal i Grejsdalen, som har bygget vores to mahognibåde og hos Vejle Yacht Service, som i lyntempo leverede et nyt ryglæn til 2’eren Sælvig, da det var en for svag konstruktion, de først havde præsteret.

 

DSCN0295

Der blev taget en uendelig masse billeder, jeg har fået dem alle sammen ind i min PC (95 stk). Underligt nok forestiller over 1/3 af dem mad, som vores Overkok, Bjarne og hans 1. assistent, Jens sørgede for,
 Vi andre blev betroet at skrælle kartofler og lignende højkvalifikationskrævende arbejde.

Lad os slutte denne lille beretning med de to i køkkenet, hvor de udrettede mirakler! 

Kristian

                                      

Lad os slutte denne lille beretning                                                                                                                                                      K

Lad os

 

 


Kæntringsøvelser for robåde

KÆNTRINGSØVELSER FOR ROBÅDE

Lær, hvordan man vender en kæntret inrigger og entrer den og bliv mere sikker på vandet!

Mandag den 4. juli og mandag den 11. juli afholder vi kæntringsøvelser i robåde.

Vi henstiller til og anbefaler, at alle baglænsroere deltager i øvelserne, da det er yderst lærerigt og vil øge sikkerheden for alle baglænsroere på vandet.

Det anbefales at iklæde sig våddragt, uanset vejret. Klubben har et antal våddragter, der kan lånes.

Mødetid: 18.30. Ingen tilmelding nødvendig.

Der vil blive instrueret før afgang og delvist på vandet, og efterfølgende vil der være debriefing. Det forventes, at alle deltagere deltager i såvel instruktion som debriefing.

Mange rohilsener

René


Flydeshelteret er indviet

P6220047Så er flydeshelteret, samt den nye badebro ved Hvide Klint blevet indviet af borgmesteren, tre robåde samt en håndfuld kajakker... og naturligvis var juniorerne repræsenterede. 

Og borgmesteren styrede "skivet" fra roklubben over til flydeshelteret, og bagefter ind til broen......dog under kyndig vejledning.

Se flere billeder her: http://www.frv-roklub.dk/ture/billeder/category/75-shelterindvielse 


Rul lørdag d. 20/8

Rullearrangement, der kommer ind som erstatning for Helen og Marks kursus, er flyttet til d. 20/8 (samme dato som det oprindelige arrangement).

Der vil blive fokuseret på den enkelte roers egne ønsker om rul, samt individuel træning.

kajakrulTilmeld dig på kajakchef@frv-roklub.dk 

Foreløbige hold:

 Lørdag 20-08-2016
Rul 9-12 Rul 13-16
Katrine Dyreborg Pernille Bachmann
Lene Poulsen  Lars Lyng
Lene Hedegaard Ditte Munk
Bjarne Gråborg  
   
   
   
   
   
   

Tur til Arresø

Vi i bestyrelsen kunne godt tænke os at vi bruger vores mulighed for at ro på Arresø lidt bedre🚣Vi vil derfor forsøge at få planlagt en weekendtur derude i weekenden den 27-28 august.
Men vi mangler et par ildsjæle der kunne tænke sig at arrangere en sådan weekend
😊... Kom glad

 

Meld jer til aktivitetsleder@frv-roklub.dk.


Indvielse af flydeshelter ved Hvideklint

På gyngende grund på Roskilde Fjord og med 360 graders udsigt til blomsterrige hvide kalksandsskrænter, fuglefyldte strandenge og rå industrihistorie, indvies nu Danmarks (måske) første flydende shelter

Shelteret ligger i vandet ud for badebroen ved Hvide Klint og vil onsdag den 22. juni kl. 18.30 blive indviet på behørig vis af borgmester Steen Hasselriis. Med et slag med en flaske bobler vil shelteret blive døbt, Havhytten ved Hvide Klint.

Følg med i indvielsen fra badebroen, hvor der vil blive serveret en lille forfriskning i dagens anledning.

Et af flere... Læs mere


Sankt Hans aften


Vi kombinerer aftenen med måneskinstur

 phoca thumb l P9292044

Billedegalleri (se de nyeste billeder her)

 FacebookDel på Facebook

                                       www.frv-roklub.dk | Kontakt | Facebook | info@frv-roklub.dk

 

Statpicture