Udskriv

Workshop: "Fridykning for Kajakroere"

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

fridykWorkshop: "Fridykning for Kajakroere"
Tid: Lørdag 24.2.2018 kl 16.15-19.15.
Sted: Frederiksværk Svømmehal

Bliv introduceret til fridykkerteknikker, som kan give dig mere ro og længere tid, når du har hovedet under vand. Kurset giver dig en forståelse for, hvordan du kan arbejde med åndedræt for at skabe ro og fokus, og med vejrholdning i forhold til at forbedre din tryghed under vandet og din træning af rul og andre kajak-teknikker, hvor du har hovedet i vandet.
Undervisningen er tilrettelagt for kajakroere og handler grundlæggende om at være i rummet under kajakken på en tryg og mindfuld måde. Workshoppen er velegnet både for nye og gamle, urutinerede og rutinerede. Dem som evt. er usikre på at have hovedet ned af i kajakken bliver mere fortrolige med det, og superrullerne får tilføjet en ekstra dimension til deres fortrolighed med vand.
Program:
Introduktion til hvad fridykning er - hvordan det kan gavne kajakroning, fysiologi og sikkerhed
Statiske dyk i varmt bassin - grunddisciplinen i fridykning / meditation under vand
Free immersion langs reb undervand i stort bassin
Neddykningsøvelser
Længdedyk med og uden finner
Øvelser med og under kajakker - i hold

Underviser: Anne Marie Dahler. Du kan læse mere om Anne Marie Dahler på facebook-siden fridykkerworkshops.
Pris: Ca 300-370 kr, afhængig af deltagerantal. Vi skal være 10-16, heraf 6 bassinvagter.
Tilmelding: Kun på mail til Solveig på: brixen@dadlnet.dk. Tlf: 50588489

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her