Udskriv

Beretning fra Musholm - Sensommerturen

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

”Musholm” -sensommerhavkajaktur 2013

Deltagere:

DSC 0112Bo Barbesgaard, Finn og Frank Køngerskov, Per Garbos, Michael Støvring, Henrik Lakner, Flemming Stald, Hans Garde og Peter Holst.

Manglende deltagere:  Dameroere.

Personligt mener jeg, at den bedste del af en kajaktur, eller en hvilken som helst anden tur for den sags skyld, er transporten frem til startpunktet. Forventningerne er helt i top, og jeg er bristefærdig af spænding om turens udfald.

For nogle af deltagerne var det afgørelsens tur, -får vi afsluttet sidste års helhjertede forsøg på at nå frem til Musholm, hvor vi måtte vende om pga. hård vind og store bølger? –og alligevel havde en pragtfuld tur over Tissø, gennem Halleby å og Flasken, videre til  nordspidsen af Reersø, hvor vi måtte vende om. I stedet roede vi over sydenden af Jammerland bugt til Sukkerkanalen og ned gennem Halleby å og Flasken tilbage til Reersø. Fantastisk tur.

I skønneste sensommervejr kørte vi over Hornsherred og ned gennem vestsjællands fantastiske morænelandskab, med krogede småveje, over kuperet terræn og gennem smukt beliggende, gamle landsbyer med bugnende æbletræer og masser af sensommerblomster. Øst om Tissø og vesterud, over Gørlev til Reersø.

DSC 0114Teltpladsen på nord siden af Reersø lignede sig selv fra sidste år. Bortset fra at nogle friske fyre var i gang med at slå græs på udsigtspladsen ved nordvest skrænten, - der skulle afholdes vielse på stedet næste formiddag.

Flemming havde tilberedt ”Hane i rødvin” og mens risene kogte i gryderne smagte vi på den medbragte ”rest” rødvin.

Gætterierne var mange og fantasien løb over kanonlavet fra 2. verdenskrig, mastesokkel, ophalerspil og udendørskøkken, inden en tilfældig forbipasserende bragte orden på forvirringen af beton og murbrokker i vandkanten, - og uløste hovedfantasier, - vores udmærkede strandkøkken, mystisk beton og træ, -men læ til bål og plads til køkken entusiasme, viste sig at være resterne af en pumpestation, der skulle pumpe vandet fra engene bag os ud i bugten…. - så enkelt.

Nok om det…- selvom vi vakte en vis interesse blandt forbipasserende, -særligt dem af det modsatte køn…….- men vi er jo også direkte efterkommere af Høvding Hane fra Hanehoved og Høvding Vinge fra Vinderød…..og Helge Friis, - øh…….!

Nåh, nok om det.

DSC 0115Efter en dejlig berusende middag og et par ordentlige snork i soveposen, kom den nye dag med tidender om vind og regn. Det lod dog vente på sig og vi fik klaret lejrpladsen, pakket kajakkerne og hjulpet hinanden i vandet med de tungt lastede kajakker i rimelig magsvejr. Alligevel kunne vi godt mærke vestenvinden, idet vi gik stik vest, til nordvest pynten af Reersø. Hvad er bedst, stik vest, eller sidevind med blæst, begge dele fik vi nu alligevel, dog ikke mere end at alle kunne være med på betryggende vis. Rundt om pynten, langt ud i havet, pga. stenrev på næsset. Stik syd langs de høje skrænter på Reersøs vestkyst og afstikkere til stenrev med Skarv, ederfugl og surfbølger. Endelig viste Musholm sig i horisonten, med Storebæltsbroen som en fin ramme i baggrunden.

Vi kunne skimte burene til regnbueørred opdræt mellem øerne / holmene ved Musholm, det så spændene ud og vi besluttede at kigge nærmere på forholdene.

Inden da, besøgte vi Reersø havn for at få ferskvand,. tisse mm,. Vejret var fantastisk, her i læ af øen og havnens moler, solen bed og vi benyttede lejligheden til at smide noget af det varme tøj.

Peter bød på Cuba Caramel, men den blev hurtigt lagt væk, i erkendelsen af at man ikke drikker spiritus under kajak forløbet. - Den fik vi så på Musholm…..

- og det viste sig at være en god disposition.

DSC 0118Efter en frisk tur ind i vejlerne, der skiller Reersø fra Sjælland, gik turen sydover, med stadig tiltagende vind. Vi skulle nå syd om Mullerup havn, inden frokosten, og en kurs stik vest, med Musholm lige i sigtet, som eftermiddagens hovedsejllads. Mens Morfar tog sit tag i de brugte roere og frokosten lagde sin duft af kippers, makrelsalat, hvidløg og diverse luftninger ud over stranden, fortrak strandgæsterne hurtigt forbi, med et sødt smil om læben, og et skævt blik til de halvnøgne, i  ikke genkendelige klædningsdragter, snorkende mænd mellem marehalm, strandvikke (musevikke) og hybenkrat.

Vinden stangnerede og lå nu på en 5-6 ms., stik vest. Friske bølger over Storebælt og 9 kajakker med udhvilede eventyrlystne roere, der nu blev sluppet ud i det rigtige eventyr, og målet ret forude. Mellem store havdambrug, stenrev, Storebæltsbroen og Reersø, bølger med og uden skum og Mullerup havn og horisonten, ligger Musholm.

Det blev en stille koncentreret 2 timers armsvingstur, kun afbrudt af et par ”Hold sammen” kommandoer, -alle besat af tanken om at erobre det nye land.

Vi nærmede os øen fra øst og efter en kort rådslagning, besluttede vi at sende 3 spejdere i land, for at tjekke anløbsforhold, lejrplads og rydde området for uønskede etniske beboere og vildt. Resten af gruppen valgte at ro nord om øen, hele vejen rundt, for her, at udforske øens vestlige og sydlige skrænter og kyster, og evt. få lejlighed til at studere havdambrugene. De lå dog for langt mod nord, udenfor vores kurs og rækkevidde. Vi koncentrerede os derfor om, at komme ned i læ af sydspidsen og om i den store bugt på østsiden, hvor vi havde efterladt vores 3 spejdere.

DSC 0121Vi fandt ud af, at øens højeste punkt ligger på den vestvendte skrænt og, at et stenrev på sydspidsen, strækker sig langt mod syd, med mange sten, over, lige i eller under overfladen. På den anden side af revet mærkede vi læ fra øen, og roede i næsten havblik, krystalklart havvand, fuldstændigt fristende og fascinerende med den lyse sandbund i et puslespil af brune tangpletter og stenbund. Den oplevelse måtte koste en svømmetur, når vi kom i land.

Vi blev anråbt og fulgt til anløbspladsen af Frank. Heldigvis havde de etniske beboere forladt øen, måske fordrevet af de mange kaniner, som hullerne rundt i terrænet antydede, at der måtte være.

Vi havde set et par kaniner på sydskrænten og spejderne havde observeret et par stykker, ved nogle havbrugsredskaber, nord for øens eneste beboelseshus. Men ellers bemærkede vi ikke mange.

Løftet skulle indfries og inden alt andet, sprang vi i bølgerne og ned i den herlige nedkøling fra den ophedede robeklædning. Alt sved, bekymring, udmattelse og koncentration blev vasket ud i det herlige havvand. Nu lå eventyret lige for, vi var midt i det, der var ikke plads til togafgange, frikvarter og arbejdstid, banker, medier, benzinpriser, USA og politik flød rundt på bunden og blev en del af mosaikken.

Cuba og Dr. Larsen mfl. viste deres rette værd og lagde en herlig døset stemning ud over hele gruppen, mens der blev samlet brænde, rejst telte og i det hele taget gjort klar til aftenens højdepunkt, -aftensmaden.

DSC 0123I mellemtiden samledes vi til en rundtur på øen, medbringende standeren, der skulle plantes på øens højeste punkt, -dannebrog foldede sig ud i vinden, mens den blev anbragt behørigt i et kaninhul og sikret med en sten.

Man undrer sig over alt det grej, mad, vand, vin, øl og brænde, der i overflod, kommer ud af lugerne på en kajak. – Men der skal ikke herske tvivl om, at samtlige roere hev mere ud af kajakken end bare almindelig rokraft på en klubaften, - og en stor del af udstyret var til fælles gavn. Dejligt.

Måske var jeg bare træt, efter at have transporteret almindelig oppakning, mad mm. og en sæk med 15 kg. brænde på agterstævnen, eller også slog Dr. Larsen til med dobbelt kraft, ovenpå den udfordrende rotur, for jeg husker ikke, hvad vi fik til, eller hvad desserten bestod af, bortset fra, i mælkekarton rystet, flødeskum og noget med æbler, måske…..Men hovedmenuen, den glemmer jeg ikke.

Henrik ville have skaffet Musholm laks, men udsalget var lukket. I stedet havde han købt en kæmpe regnbueørred hos fiskehandleren i Frederiksværk, 60 cm lang, 4 kg. og flere tommer tyk. Jeg antydede, at den faktisk godt kunne komme fra Musholm, for fiskene i havdambrugene er ofte regnbueørred, da det er den fiskeart, der bedst klarer sig under de barske, men kunstige, forhold.

Under alle omstændigheder var det en frisk fisk, lige til at gå til.

Stegningen blev aftenens store diskussionsemne, skulle den steges hel, skæres i fileter, i sølvpapir, uden sølvpapir, med eller uden urter og i så fald hvilke, citron?

Valget blev at stege fisken hel direkte på grillen, over et tykt tæppe af hvide gløder. Det krævede meget koncentration om stegningen og hyppige vendinger og flere diskussioner undervejs, om vendeteknik, stegetemperatur, branket skind og duft af stegte urter. Men endelig blev fisken tage af ilden, tilbehøret var klar og alle gik stille og roligt til fadene. Den medbragte rest af vin fra Hanen blev igen sat på bordet, om end den nu var i en ny karton, som man dog skulle kigge godt efter for at se, der i det buldrende mørke.

Måske er det derfor, at jeg kun husker det rystede flødeskum, for mørket og fløden skjulte de ædlere dele.

Det føltes i sind og mave, som om vi havde spist i flere timer, man fladede bare ud, der hvor man sad, midt i tomme tallerkener, fade, skræller fra kartofler, æbler, rødbeder og spidskål mm. Kaffen og snakken kom i gang, mens en og anden sneg sig rundt i mørket og smed fiskeskind og ben, skræller og andet affald i medbragte affaldsposer.

Dagens sejlads blev genkaldt, og det føltes godt, at alle havde gode minder, om end slidte kroppe.

Søndagens sejlads blev også vendt, og der var flere muligheder, afhængig af vind og vejr.

Midt om natten smækkede Peters Kaninfælde, så eftertrykkeligt, at jeg vågnede med et sæt. Jeg erindrede, at jeg havde anbragt fælden ved et lille ”kaninbjerg” umiddelbart bag teltet. Jeg styrtede ud, men kaninen var allerede væk. Fælden var dog smækket og spidskålen med snoren til pinden lå uden for fælden. Men i betragtning af instruktionen, der var en direkte computer oversættelse fra kinesisk til dansk, syntes jeg at resultatet i det lys, var fremragende….

Søndag morgen oprandt. Bålet blev tændt og pladsen ryddet for henkastede og glemte eller i mørket forsvundne ting.

Müsligrød, diverse brød, ost, marmelade, spegepølse, leverpostej, kaffe, te, vand til thermoflasker, trangia, mere brænde til opvaskevand, æblesaft, appelsinjuice, frugt, mælk, sukker, chokolade og meget mere. Af en eller anden grund lagde jeg mærke til, at der var drukket usædvanligt meget af den 5 liters hjemmelavet æblesaft jeg havde medbragt, men i øvrigt fik alle vist forsynet sig ved det veldækkede morgenbord.

Pladsen ryddet, øen efterset for diverse forglemmelser og efterladenskaber, standeren taget ned og kajakkerne pakket, -så var det tid til farvandets efterretninger om vind og vejr, frembragt gennem Henriks trofaste lille radio. Der var stille, som under en prædiken.

Tiltagende vind fra vest, 6-8 ms., regn, opklaring sidst på dagen, vedvarende vind.

Ud fra disse facts lagde vi en sejlplan, der udelukkede besøg ved dambrugene, revene eller andre spændende afstikker på havet. Ruten skulle gå lidt nordøst for Musholm, med nordspidsen af Reersø som sigtepunkt, hvis man ellers kunne få øje på den, - nok bedst på en bølgetop! Vinden var i vest, en smule til sydvest, så det ville give medsø skråt bagfra, snarer sidebølger. Med lidt held og roteknik -måske surfbølger?. Efter Reersø skulle vi søge Sukkerkanalen og ro denne til Halleby å. Videre gennem åen til Flasken og tilbage til udgangspunktet fra Lørdag morgen. Dog valgte vi at søge et sted med sandstrand i stedet for den stenede kyst ved Reersøs nordspids. Med de bølger, var det nok klogt.

Ringen i denne beretning blev derved sluttet, idet man jo kan læse om Sukkerkanalen, Halleby å og flasken i sidste års beretning.

Det skal bemærkes at vi fik supersurf, da vi kom stik øst på nordsiden af Reersø, desværre fik bølgerne ikke rigtig fat i de tunge kajakker. Det giver jo stof til eftertanke, når man betænker Hr. Garboes supersurf hele vejen…..

En bekendelse kom på sandstranden, efter at alle var kommet godt i land, Bo kommer hen til mig med sin drikke dunk, ”her ” sagde han, ”tag en slurk og gæt hvad det er, -og tak skal du have, det går lige i blodet og gav mig fornyede kræfter under sejladsen”. Det var den ”manglende”

mængde æblesaft fra morgenmaden………

En anden bemærkning –erfaring, var at udløbet af sukkerkanalen denne gang skulle findes langs kysten, syd for hovedudløbet, bag ved revlerne og brændingen. Til forskel fra sidste år, hvor det vendte mod nord.

Tak for en fantastisk tur og et godt kammeratskab.

Med venlig hilsen Peter

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her