Udskriv

Beretning fra sommerturen 2013

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

Kontrasternes tur

Årets sommertur gik til Oslofjorden. Med start lidt syd fra Oslo i Tønsberg. Efter en dejlig tur med Oslobåden mødtes vi med Rolf fra Tønsberg kajakklub mandag middag. Henrik havde lavet en aftale hjemmefra om at vi kunne lade biler og trailer stå her. Desuden ville Rolf følges med os det første døgns tid ud i skærgården. Det skulle vise sig at det var dejligt at have en lokalt kendt med på turen.

Da alt var pakket og frokosten spist stævnede vi ud i Tønsbergs havneområde og fik set byen fra vandet. Vejret var omskifteligt. Der var både sol og skyer, dog ingen regn. Til at starte med havde vi land tæt på og her var der læ, men vi kom efterhånden ud i den lidt mere åbne skærgård hvor vi fik modvind. Efter ca. 14 km. fandt vi en dejlig lejrplads på øen Ramsholm. Det blæste lidt som holdt temperaturen nede. Men ellers nød vi en skøn aften. Vi var meget imponerede over Rolfs moderne hængekøje, som han havde hængt op mellem to træer og som samtidig virkede som telt. Specielt Klaus var misundelig.

Tirsdag skulle blive dagen i blæstens tegn. De havde lovet mellem 8-13 s/m. De 13 nåede vi nok ikke selvom vi var nogen der syntes at det føltes sådan. Da vi kom fri af øen kom der bølger først forfra, så fra siden og til sidst bagfra. Uh vi var nogen der var koncentrerede, andre tog det som en leg og havde det herligt. Vi kom i læ af en ø og gik ind i en lille havn. Det viste sig at vi var kommet ind på en ø der blandt andet under 2. verdens krig blev brugt som fæstning. For at forsvare Oslo. Vi tog en guidet tur for at høre lidt om ørens historie. Vi sagde farvel til Rolf, som nu roede hjem. Og med hoved fuldt at ny viden hoppede vi igen i bådene og kom i læ af nogle øer. Og var samtidig i den helt ydre skærgård. På Østbolærne gik vi i land for at lave lejrplads. Nogle blev dog på vandet for at leje i bølger. Ja ja hver sin lyst. Aftenen var kølig.

Onsdag roede vi videre sydpå. Det var overskyet og det blæste. Men fra at være i den øde, ydre og rå skærgård, kom vi nu ind i et smalt stræde med mange huse. Her var der næsten vindstille, grønt og en del huse. Det var idyllisk. Og så begyndte det at regne. Og det fortsatte resten af aftenen. Også med at være vindstille. Så på Lindholm satte vi presenning op og tog regntøjet på. Landskabet havde sin egen skønhed. Det helt stille vand, de mørkegrå klipper og øer og de tunge grå skyer der lå over landskabet.

Torsdag morgen var det stadig fugtigt og diset vejr og det var svært at få gang i bålet. Men vigtigt for at få lavet den daglige mysligrød. Men det lykkes til sidst og alle var glade. Men vi var bekymrede for at dø af sult hvis ikke vi gjorde noget. Så vi roede til den nærmeste by og købte ind og spiste frokost og frøs. Det var ikke lige frem Bahamas vi var havnet på.  Og så drog vi syd på i skiftevis åbent farvand og imellem ører. Vi kom blandt andet til nogle meget smukke, høje, næsten helt ”nøgne” og meget runde klipper. Men det var ikke et sted hvor vi kunne gå i land. Så vi roede videre og kom tættere på fastlandet og kom ind i en dejlig vig. Her var der mulighed for at slå lejr, men det var der også nogle nordmænd der havde fundet ud af. Via Rolf havde vi kendskab til en lejrplads der lå på spidsen af en halvø lidt længere sydpå. Den satsede vi på. Og det skulle vise sig at blive turens udfordring. For Kap Hoorn go home. Der var et inferno af bølger. Hækbølger, dønninger, almindelige STORE bølger forfra og fra siden. Det gjorde ikke noget at komme i land den dag. Stedet hed Tønsberg tønne og blev senere meget omtalt og blot forkortet til Tønnen. Desværre var pladsen også noget forblæst, men det lykkes alligevel at få lavet noget lækkert mad og slappet af. Og Per var super god til at finde brænde.

Fredag: Desværre blev det morgen, og vinden og ikke mindst bølgerne var der ind nu. Nu kom bølgerne bare bagfra hvilket gjorde udfordringen en tand mere udfordrerne. Som om det var det der manglede. Der blev taget visse forholdsregler. Michael og Per lå bagerst som en meget erfaren bagtrop. Henrik forrest for at vise vej. Og så blev der lavet små samarbejds grupper i det tilfælde at vi skulle falde i. Men ingen faldt i, til gengæld blev Klaus tør i munden, undertegnet næsten blå i hoved på grund af iltmangel. Og så var der Michael og Per der stadig lå bagerst med et lille smil på. Udfordring hvor? Efterhånden som vi kom længere og længere nordpå, kom vi mere og mere i læ. Og langsomt brød snakken ud og smilene frem. Her fra blev det idyllisk med sol, svag medvind eller helt stille vand. Vi kom ind i et smalt farvand, hvor der lå en del sommerhuse, med små fine haver for at understrege idyllen. Efter aftale støtte vi på Rolf, som skulle følges med os et stykke. Dagen sluttede af på øen Iltverket.

Lørdag skulle blive idyllens dag. Vi vågnede op til sol og næsten ingen vind. Folk nød det.  Men vi var ved at løbe tør for mad, så vi købte ind. For derefter at ro ud i den helt ydre skærgård. Her lå fyret Fulehuk på en barsk klippe. Vi var heldige med vejret. På en stormfuld dag, var det ikke et sjovt sted at være. Men på denne dag var der smukt og flot. Og så var det oveni købet bryllup. Vi roede forbi på det mest højtidelige tidspunkt. Men vi ville længere ind for ikke at blive fanget for langt ude hvis der skulle komme mere vind. Og så fik vi en forsinket morfar på en dejlig ø med sol. Dernæst hoppede vi i bådene, kun for at finde en lejrplads. Og det viste sig at være lidt svært, for nordmændene havde også fået ferie og mange var taget ud og sejle. Men til alt held fandt vi plads på en gammel kenning. På Ramsholmen hvor vi havde været før gik vi i land og nød en dejlig aften. Her var der kommet en hængekøje op siden vi havde været der sidst. Den var sjældent tom.

Søndag blev turens sidste dag. Vi skulle tidligt op for at nå færgen. Vi havde lidt svært ved at komme i omdrejninger, måske grundet den tidlige opvågning. Men da først vi var kommet i gang stævnede vi ud i en havblik fjord. Solen skinnede fra en smuk blå himmel. Og bølgehelvede fra tidligere fortonede sig i hukommelsen. Vi kom tættere og tættere på Tønsberg og mødte mange venlige lokale der hilste og spurgte ind til hvor vi kom fra. Vi sluttede hvor vi startede ved Tønsberg kajakklub, hvor vi fik os et tiltrængt bad og lidt frokost. Rene og mætte kørte vi mod Oslo, hvor vi fra færgen kunne følge vores rute fra dækket. Også herfra var der smukt og flot.

Mandag middag sagde vi farvel og tak. Og drog hjem efter en varieret, dejlig og til tider udfordrerne tur. Og tak til Henrik for en god tur der var fantastisk planlagt.

Jakobe.

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her