Udskriv

Jordbærkage

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

Der bliver storhygget på begynderholdet: Som lovet kommer her opskriften på Tanias jordbærkage:

 

Mørdej:

150 g mel

100 g smør

 50 g sukker

1/2 æg

Alle ingredienser æltes og sættes i køleskabet i 1 time.

Fyld:

100 g sukker

100 g revet marcipan

100 g smør

1/2 æg

Alle ingredienser røres godt.

Mørdejen presses ud i en alu-tærteform ( skal ikke smøres).

Fyldet lægges over mørdejen og bages i 20 min. På 200 grader midt i forvarmet ovn.

Pynt:

100 g revet/hakket chokolade

Drysses ud over den varme, bagte tærtebund, så det smelter.

Creme:

2 1/2 dl. Mælk

1/2 pose kagecreme

2 1/2 dl. Piskefløde

Mælk og creme piskes og sættes på køl, som foreskrevet på pakningen. Piskefløden piskes og blandes med cremen. Lægges ovenpå chokoladefyldet.

Jordbær og gele:

300 g jordbær

1 lille glas ribsgele

Jordbær vaskes og deles på langs. Lægges på cremen.

Ribsgele smeltes i en gryde og køler af. Lægges/pensles over jordbærene inden gelen stivner igen.

Finito ( er man i tidsnød, kan tærtedej, fyld og chokolade laves dagen i forvejen - eller hele kagen).

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her