Udskriv

Niels Lindegård

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

Om Niels Lindegård:

niels lindegaardFredag den 19. juli havde vi været på formiddagsrotur og skulle til at drikke formiddgaskaffe, da Niels Lindegård kom på visit. Han var lige kommet hjem fra sygehuset, hvor han havde været igennem undersøgelser og behandling i mange uger.

Næste formiddag fik vi at vide, at han var død om natten og vi, der var hans venner har mistet vores bedste ven. Hans familie har mistet en kærlig og omsorgsfuld far, bedstefar og oldefar, og det er til dem, vores første tanker går.

De har lidt det største tab.

Men det ville ikke være Niels’ måde at ville mindes på, han var ikke en sorgens, men tværtimod en glædens mand.

Som ganske ung gik han i lære som shippingmand og fik arbejde i Grønlands Handel med at organisere passager- og godstrafik mellem Danmark og Grønlands vestkyst og var bosat i Godthåb. Her mødte han sygeplejersken på det nyåbnede Dronning Ingrids Hospital, Lise, og de kom hjem deroppefra med deres ældste søn. Han fik en lillebror og to søstre.

Familien kom til Frederiksværk, hvor Stålværket havde brug for en havnemester. Niels var ikke en mand, som stilede efter titler, men han var befragter af navn og havnemester af gavn og hans kontakt med alle de producerende og transporterende afdelinger fungerede altid. Hans samarbejde med de mange coastere og deres mandskab førte til mange venskaber og han var ofte inviteret med ombord som gæst på ture med skrot og færdigjern og havde især mange venner i Marstal.

Da drengene var i spejderalderen blev han et meget skattet medlem af ”Bjørnebanden”, hvor vi spejderforældre en gang om året var på natøvelse med drengene og kæmpede med de unge patruljer om point og hæder.

I roklubben blev Niels i omkring 50 år et centrum, den faste støttepille, som vi andre støttede os til, for han havde begge ben på jorden, selv ude til havs. Han var vores rochef, så længe vi gamle havde sådan én, han var der altid, med på alle ture, med i alle komsammener og fester.

Og i Roklubben blev Niels belønnet for sit lange og aktive medlemskab med at blive udnævnt til æresmedlem.

En meget speciel aktivitet blev Niels’ store lidenskab i slutningen af 1980’erne, Nordøstgrønland. Sammen med Jannik Berntsen kom de til at deltage i NANOKs restaureringer af de gamle pelsjægerhytter i det, der nu er Grønlands Nationalpark. De rejste i mere end 10 somre til fjorde og øer fra Mestersvig i syd og op til station Nord og gjorde de ofte faldefærdige og primitive hytter beboelige. Her fik Niels en lang række nye, gode venner også blandt de unge medlemmer af Siriuspatruljen, som overvåger hele den kolossale naturpark.

For mit eget vedkommende vil jeg altid tænke på Niels, når jeg hører hans yndlingsvise: Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt, og vi gamle vil nok alle sammen - når vi hører de linjer - se ham for os, syngende og med store dirigent-armbevægelser og et stort smil på ansigtet.

Tak Niels for mange gode minder.

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.