Udskriv

Lidt nyt fra bestyrelsen

Skrevet af Kirsten Ravn til .

Kære medlemmer

I går aftes havde vi atter bestyrelsesmøde, hvilket efterhånden er en helt normal ugentlig begivenhed.

Vi er nu nået dertil, hvor byggeriet er sat i udbud via Alm. Brands bygningskonsulent. 3 lokale håndværkere er i spil, og Alm. Brand stiller selv en. Vi håber naturligvis på at en lokal håndværker får opgaven, og at byggeriet kan starte 1. 1. 12.

Derfor 2 ting:

1. I SKAL HAVE TAGET STILLING TIL JERES KAJAK SENEST PÅ SØNDAG D. 22.NOV.!!! , så bådhallerne kan være klar til at blive ryddet, når Alm. Brand stiller deres containere tilrådighed.

Derfor skal i enten lade den blive liggende, - og skrive under på at kajakken og evt. udstyr er klar til udsmidning.

Eller

Hvis I ikke har hørt fra jeres forsikringsselskab i løbet af ugen, må I fragte båden hjem i haven indtil I får svar. (I dette tilfælde skal I lige underskrive en seddel, når I bærer den væk.)

Vi åbner hallerne på lørdag kl. 11. 00 – 13.00 og søndag kl. 11.00 – 13.00

Hvis I overhovedet ikke kan få det til at passe ring til formanden.

2. Når vi nu skal have genopbygget bådhallen, så tillod vi os i går at være visionære angående nye tiltag.

Vores tanker/ønsker er:

a) Udbygning af omklædningsplads.

Dvs. et ekstra omklædnings/styrketræningsrum på 1. Sal over nuværende robådshal.

b) En gennemgang/mellemgang fra nuværende 1. sal henover robådshallen over til værkstedet. Eller blot stålkonstruktioner lagt ud, således at vi selv senere kan foretage dette. (vi ved godt der bliver noget med arkitektur på havnen osv., men nu er vi bare visionære.)

c) Alternativ energi. Her tænker vi solfangere, solceller, jordvarme.

HVIS DU SKULLE LIGGE INDE MED IDEER UD OVER DE NÆVNTE, SOM HAR MED GENOPBYGNINGEN AT GØRE, SKAL DU HAVE MAILET DISSE FØR WEEKENDEN TIL: bestyrelsen@frv-rolklub.dk. Så vil vi forsøge at tage dem med i projekteringen.

Med alle disse ord, en venlig hilsen

Bestyrelsen

Kirsten Ravn