Udskriv

Information til rovagten

Skrevet af Lene Hedegaard.


Du skal være rovagt på en klubaften. Det er et vigtigt job, så sæt straks kryds i din kalender, så du ikke glemmer din vagt.
Du skal møde senest 15 min. før klubaftenen starter.
Hvis du ikke selv har nøglekort, har du mulighed for at låne et kort hos rochefen eller husforvalteren (se her).

Inde ved computeren hænger opslag med
• Rovagtens opgaver
• Brovagtens opgaver
• Nødprocedure

Som rovagt har du altid mulighed for at henvende dig til nogle af klubbens rutinerede medlemmer og få hjælp til at få roaftenen til at fungere (sætte bådhold, hvem kan begyndere ro sammen med, valg af kajakker osv.).
Der vil ofte komme folk, som er interesserede i at høre om klubbens aktiviteter. Fortæl, at du gerne vil vise rundt og fortælle, når der er tid til det (når roerne er på vandet).
Du kan vise folk bådparken og lokalerne plus fortælle om klubbens liv og aktiviteter. Byd dem på en kop kaffe eller te.
Hvis de er interesseret i at høre mere, så lad dem udfylde en foreløbig indmeldelsesseddel, så rochefen eller kajakchefen kan kontakte dem.
Unge under 18, der er interesserede i kajak, vil blive kontaktet af juniorkontakten.
Det er ikke muligt at blive medlem af klubben, før de har snakket med en af ovennævnte personer.
Læg de foreløbige indmeldelsessedler i den relevante postkasse (de hvide kasser i reolen)
På tavlerne i gangen finder du information om
• Bestyrelsen
• Udvalg og ansvarsområder
• Aktivitetsplan
• Opslag om klubaften
• Aktuelle opslag om klubarrangementer og ture
• Information om kurser
• Aktuel information fra junior-, kajak- og roafdelingen


På den lysegrå reol finder du mapper og kasser med
• Foreløbige indmeldelsessedler til interesserede
• Indmeldelsessedler
• Folder til nye medlemmer
• Det nyeste Åreblad
• Juniorprogram
• DGI – folder med kursustilbud kajak og friluftsliv

I reolen står ”postkasser”  mærket Kasserer, Kajakchef, Rochef, Formand, Juniorer osv.


Hvis du bytter en vagt, så ret venligst på sedlen i klubben.

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her