Udskriv

Referat Generalforsamling 2015 24/2

Skrevet af Jacob Køcher Skov.

top1Formanden bød velkommen og bestyrelsen forslog en dirigent, Henrik Lakner, som blev enstemmigt valgt.

Dirigenten gennemgik indkaldelsen af generalforsamlingen og konstaterede, at generalforsamlingen ikke var indkaldt i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Dirigenten spurgte, om der var nogle af deltagerne, der havde bemærkninger hertil, hvilket der var to deltagere der havde, men ingen af de to eller andre ønskede at erklære generalforsamlingen ulovlig eller sætte lovligheden til afstemning. Herefter erklærede dirigenten generalforsamlingen for lovlig med det forbehold, at den ikke var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne.
Dirigenten opfordrede herefter bestyrelsen til i fremtiden at sikre, at indkaldelser til generalforsamlinger sker efter bestemmelserne i vedtægterne. Hvis bestyrelsen ikke mener, at bestemmelserne er hensigtsmæssige, så må bestyrelsen foreslå dem ændret på en generalforsamling.
Bjarne Warming (Plan B) blev valgt til referent.
Formandens beretning.
Formanden afgav sin beretning som var meget positiv og indeholdt mange delberetninger baseret på de mange aktiviteter vi har i klubben.
Formandens beretning kan du læse på hjemmesiden.
På basis af beretningens indhold blev punkterne Køkken, Bad og Ungdomsroerne kommenteret.
Bestyrelsen uddybede emnerne Køkken og Bad. René kom med yderligere et forslag til køkkenmodel og eller var det praktiske/tekniske detaljer.
Der blev også udtrykt undren over, at når køkken og bad skulle diskuteres på generalforsamlingen, hvor var forslagne så ikke mere gennemarbejde og sat i kr. og ører. Bestyrelsen burde have sat sine forslag på dagsordenen, mente nogen.
Dirigenten og bestyrelsen opfordrede medlemmer der har input om at kontakte køkken- og badudvalget eller kommentere de ophængte forslag i klubben.
For ungdomsroerne blev det kommenteret, at når ungdomsroerne var på vandet var de små favorit kajakker ikke tilstede. Således var der voksne der ikke kunne bruge den kajak de plejede at ro i om torsdagen.
Formanden beretning blev enstemmigt vedtaget.
Årsregnskab.
Lars Hyldested præsenterede regnskabet og havde følgende præciseringer:
Kontingent bliver ikke betalt til tiden og det påvirker klubbens likviditet.
Offentlige tilskud til klubben er faldet i takt med at klubben har mindsket sine omkostninger, bl.a. renter på ejendomslån er gået i 0.
Udgifterne i 2015 er lavere end budgetteret.
For andet år i træk har vi overskud på konto. ”Vi har penge på bogen” blev det kommenteret.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

Budget.
Kontingentstigning med DKK 150 pr. halve år pr. voksen blev bebudet. Dette for at finansiere køkken og bad over 4 år.
Der er afsat DKK 300.000 som ramme beløb for nyt bad og DKK 200.000 for nyt køkken. Det sidste beløb er inklusiv et forsikringsbeløb på DKK100.000.
DKK 366.000 er et budgetteret underskud der skal finansieres via låneoptagning på maksimalt DKK 200.000.
Hans Garde gennemgik de 3 badeværelses forslag og deres prissætning.
Det blev bemærket, at der er en masse løse ender i både køkken og bad forslagne og at der snarest bør samles op på dette, så disse kan prioriteres. F.eks. om der skulle være industriopvaskemaskine i køkkenet, en meget dyr ting, og om den behøvede at blive installeret i år.
Det blev forslået at vi spredte vores investering over 2 år.
Der var 2 punkter til godkendelse af generalforsamlingen under dette punkt.
1) Kontingent sættes op som beskrevet tidligere.
2) Budget som skrevet, inkl. Godkendelse af låneoptagelse.
Ad 1) Forslaget blev vedtaget med flertal, 5 stemte imod og 1 undlod at stemme.
Ad 2) Forslaget blev vedtaget med flertal, 7 stemte imod og 4 undlod at stemme.
Indkomne forslag.
Dirigenten kunne konstatere, at der ikke var indkomne forslag at behandle på denne generalforsamling.
Valg af bestyrelse.
Kasseren var på valg i år og Lars Hyldested blev genvalgt.
To bestyrelsesmedlemmer var på genvalg og Hans Garde og Heine Høst blev genvalgt.
Lars Lyng har måttet fratræde sin bestyrelsespost i utide og bestyrelses takker Lars for en rigtig god indsats. Janne Lauring blev indstillet af bestyrelse og valg.
Birte Warming og Inger Ry blev valgt til suppleanter.
Ulrik Vivanni Larsen blev valgt til revisor
Jan Haslund blev valgt til revisorsuppleant.
Eventuelt.
Der blev udtrykt ønske om, at regnskab, budget og indkomne forslag blev lagt på hjemmesiden sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Dette ville give medlemmer en god mulighed for at forberede sig.
Igen blev det forslået at bestyrelse, når de havde forslag som nyt køkken og bad, indsendte dem som forslag til generalforsamlingen. Da forslag har sit eget punkt kunne tingene så diskutere her.
Det blev foreslået, at indskrivning i ”bogen” om brug af vores klublokaler blev digitaliseret.
Der blev udtrykt undren over, at klubben ikke har en materialeforvalter og bestyrelsen burde offentliggøre sin holdning til dette.
Hjemmesiden er ikke rigtig opdateret i forhold til hvor mange medlemmer der benytter denne til bl.a. aktivitetskalender.
Årerne til robådene har ikke stativer til at stå i og står derfor direkte på fliserne. Dette skal laves snarest.
Generalforsamlingen udtrykte sin store tilfredshed med bestyrelsens arbejde og applaudere denne.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var flere emner til behandling eller diskussion og erklærede generalforsamlingen 2016 for lukket.

Nyhedsbrev

Meld dig på nyhedsbrevet og modtag informationer direkte via mail.
.