Udskriv

Weekendturen uge 34 til Eskildsø med juniorerne

En stormfuld lørdag formiddag kl. 1000 mødtes de seje unge og deres hårdtprøvede ledere, tanterne Jakobe og Christina, ”Lille-Søren”, Franke-”det går nok”, og onklerne Michael og Torben.

 

De små unges kajakker blev pakket på traileren – mens de store unges kajakker blev pakket og smidt i vandet – klar til en lang tur.

 

Imens kørte tanterne og Franke-”det går nok” til byen og købte ind til turen.

 

Ca. kl. 1200 roede de store unge fra klubben ledsaget af onklerne Michael og Torben. Turen gik stik mod bølgerne i vindstyrke 10-11 næsten op til flyvepladsen, hvor vi krydsede sejlrenden og fik de gode bølger ind fra siden. De tungt lastede kajakker og de toptrimmede ungdomsroer lod sig ikke gå på af den smule sidevind.

 

På den anden side søgte vi ind i læ og lagde os i en flåde. Onklerne hev noget ”krudt” frem (tante Jakobes blanding af nødder, mandler, rosiner og tranebær) og alle guffede løs. Onklerne tillod ikke lang pause, så kort efter gik turen igen sydover til lidt syd for Øksneholm ved Vænget, hvor vi skulle spise lidt sent frokost.

 

Mens de store unge og deres onkler roede sydpå mod bestemmelsesstedet, kørte ”Lille-Søren”, Franke-”det går nok” og tanterne til Vænget syd for Øksneholm.

 

De små unge ankom til Vænget, hvor de spiste frokost med tanterne mens Franke sagde ”det går nok” og ”Lille-Søren” ihærdigt forsøgte at få de små kajakroere til at interessere sig for fiskeri og fugleliv.

 

Efter frokosten roede de unge med tanterne og Franke-”det går nok” mod overnatningsstedet som på dette tidspunkt kun Franke-”det går nok” vidste hvor var.

 

”Lille-Søren” forblev på Vænget med sin ”Puma-pølle” (hans hjemmelavede pølle til at have mellem benene i kajakken med puma-pletter og som gav ham tryghed) for at holde frokosten klar til de unge store roer, når de nåede frem med deres onkler på slæb.

 

De unge store roede ned langs Vestskoven, rundt om Dyrnæs mole og videre vest om Øksneholm. Efter yderligere en halvtimes roning, bemærkede de skarptseende, at der inde på land ved nogle små både, stod en lille mand i tætsiddende våddragt og vinkede med arme, ben og fiskestang – mens han med den ledige hånd kastede pinde til en forvirret lille hund. Jubiiii efter tre timers roning i den hårde vind i den barske våde natur, var der endelig en bekendt. Det var nemlig ”lille-Søren”.

 

Han guidede os ind på land til et veldækket frokostbord, som han havde gemt under sit spraydækken..

De unge store roere, som var i alderen 14 til 18 år, havde en forfærdelig appetit. De spiste, som om de ønskede at ligne deres idol, ”Lille-Søren”.

 

Efter i ca. 50 minutter at have indtaget rugbrød og leverpostej med lidt sodavand hoppede vi i kajakkerne igen. Vi skulle nu have ”Lille-Søren” med i sin røde luksus-Capella.

 

Vi var ikke kommet ret langt ud før vi manglede ”Lille-Søren”. Hans Cappella stak af en eller anden årsag meget dybt og ville slet ikke i samme retning som os andre. ”Lille-Søren” kæmpede en hård kamp. Med åretag kun i den ene side og troen på de højere magter lykkedes det for ham at komme i havn. Mens drengene lå og hyggede i havnebassinet med onkel T, så sprang onkel Michael op af sin Skim-dex. ”Lille-Søren” og onkel M trak den ustyrlige Cappella på land, idet onkel M havde en plan. Han pakkede ”Lille-Søren”s Cappella om – til alles tilfredshed.. Herefter kunne ”Lille-Søren” følge med resten af selskabet..

 

Vi fortsatte sydover – efter de små unge – forbi Kignæs Havn og Neder Dråby - rundt om Kignæs.

Efter yderligere to en halv times roning bemærkede vi skumsprøjt forude. Det var de unge små roere, som boltrede sig i vandet uden kajakker. ”Store-Maria” svømmede os i møde i sin højt elskede våddragt, som ligeledes fungerede som nattøj, regntøj, sovepose og pænt tøj.


”Store-Maria” fangede stævnen på ”Arresøs-Niels” kajak, og han førte hende sikkert i land.

 

Vi blev vel modtaget på stranden af Franke-”det går nok” og tanterne.

 

Kajakkerne blev løftet op – tømt, og der blev skiftet til tørt tøj.

 

Med hård hånd delte tanterne opgaver ud til ungerne. Halvdelen skulle hente brænde i skoven – tørt brænde - som var noget af en opgave, da det havde regnet en del. Men intet er umuligt for den, som bærer viljen i hjertet – og det gjorde alle.

 

Den anden halvdel skulle snitte grøntsager sammen med tanterne... uha uha.

 

Franke-”det går nok” og onklerne M og T gik i gang med at slå telt op. Det store indianertelt, som Franke-”det går nok” havde skaffet fra skolen.. Men ak – han havde glemt at få pløkkerne med. Ups... men det påvirkede overhovedet ikke Franke-”det går nok”. Han sagde ”det går nok”, hvorefter han som en anden Tarzan forsvandt ind i skoven med sin skolelærer-skarpe dolk mellem tænderne.

 

Nogen tid efter kom han ud med de flotteste pløkker – snittet af det bedste træ fra Skuldelev urskov.

 

Teltet blev sat op – alle fik en plads i teltet med undtagelse af tanterne. De skulle have deres eget tante-telt, idet begge vist havde problemer med maven… eller også var det en undskyldning for ikke at ligge for tæt op ad ”Lille-Søren” og hans medbragte ”Puma-pølle”.

 

De store drenge - med Stoffer som koordinator - fik lavet en trefod til at hænge bålgryderne i – mens de små drenge med Nico og Niklas ihærdigt forsøgte at tænde det våde træ. Med råd og vejledning fra Franke-”det går nok” kom der pludselig dejlige flammer i køkkenet.

 

Ved fælles hjælp fik vi den skønneste gryderet med ris til. Alle blev mætte. Mens vi ud på aftenen sad ved bålet og hyggede, fik ”Lille-Søren” overtalt Nico og Niklas til at fiske. Han fyldte dem med historier om kæmpe fisk – mens onklerne M og T lå på knæ for at få friskfanget fisk til morgenmaden.

 

Drengene og ”Lille-Søren” gik i mørket ud på broen med fiskestænger og røgelsespinde - ”Lille-Søren” havde læst i sin ”grønspættebog”, at røgelsespindene tiltrak gigantiske fisk... så gigantiske, at han spændte drengene fast til broen.

 

Men ak, de fiskede og fiskede – mens alle andre åd slik ved bålet - men intet fangede de. På et tidspunkt gik ”Store-Maria” ud til dem. Hun greb en fiskestang – men ak, heller ikke hun kunne fange noget. Måske de store fisk blev bange for hende, for da hun stod der i sin elskede våddragt, lignede hun en datter af en vildfaren spækhugger.

 

Det blev sen aften og natten nærmede sig. De to gamle onkler M og T gik først til køjs. De havde jo ikke fået deres morfar på turen, hvorfor de var trætte.

 

Den unge store Anders, som skal på skovskole, ville sove udenfor i naturen. Flere fulgte ham, blandt andet Julie.

Alle gik til ro – der blev helt stille i lejren – bortset fra lidt torden i baggrunden, eller var det fra Tanternes telt? Det må forblive i det uvisse.

 

Ca. kl. 3 om natten vågnede hele teltet. Det var den store unge Anders, som ikke kunne lide naturen alligevel… Det styrtregnede og han ville gerne i tørvejr… Han kom ind i teltet og dryppede på alle andre… he-he… Selv tanterne vågnede ved regnvejret. De ønskede, de lå i ly af ”Lille-Søren” og hans Puma-pølle… men det ville de ikke indrømme.

 

Endnu senere om natten sneg tante Jako sig ud af tanternes telt… hun ville over til drengene, ingen tvivl om det. På vejen i det styrtende regnvejr kom hun til at træde på en våd sovepose. I den lå Julie og sov. Hun havde ikke bemærket, at hun var våd og at det regnede (dejligt at få en god naturlig søvn af kajakturen). Tante Jako lod sit pædagoghjerte løbe af med sig. Hun fik fisket Julie op og tog hende med ind i tanteteltet.

 

Kl. 0800 var alle oppe – regnen var stoppet, men brændet var totalt vådt. Vi skulle have gang i noget morgenmad, müsligrød, varme krydderboller m.v.

Hvem sagde ”det går nok”? Rigtigt, det var Franke… Med adskillige liter lampeolie fik han gennemvædet træet således, at de små pyromaner Nico og Niklas kunne sætte fut i det. Mens bålet var på sit højeste og tanterne stod med dejlig duftende morgenkaffe, tja… så trak det op og regnen silede ned i tykke tove. Alle fik deres regntøj på med undtagelse af Nico og Niklas… De havde glemt regntøjet – eller også havde deres forældre. Men no problem – vi havde masser af affaldssække med. ”Lille-Søren” og onkel T tilpassede hurtigt et par stykker, som blev krænget ned over de to ungersvende til alles tilfredshed. ”Store-Maria” forblev i sin elskede våddragt.

 

Vi indtog morgenmaden, kaffen i kraftig regn – opmuntret af Franke-”det går nok” - og det gjorde det. Det klarede op – alle fik pakket, ryddet op på pladsen og skiftet tøj – med undtagelse af ”Store-Maria”, hun var allerede i sin elskede våddragt.

 

Kajakkerne kom i vandet og der var endelig samlet afgang kl. 1100 sharp. Flokken var samlet og vi roede sammen videre sydover. Men pludselig var der en, som græd. Uhhh… det var ”Lille-Søren”, som ikke kunne finde sin ”Puma-pølle”. ”Lille-Søren” ville tilbage til lejren, idet han med tårer i øjnene troede, at hans ”Puma-pølle” lå ene og forladt på lejrpladsen. Men Franke-”det går nok” sagde til ”Lille-Søren”, at han nu skulle tage det roligt, for det skulle nok gå. Franke-”det går nok” mente, at ”Lille-Søren” havde ”Pøllen” i sin Cappella… men ”Lille-Søren” kunne slet ikke se eller mærke den.

 

Franke-”det går nok” havde en plan. Vi skulle til Eskildsø og spise frokost… Et pragtfuld sted, som vi nåede først på eftermiddagen.

 

Vi lagde til på den vestlige side med udsigt til Jyllinge og stor var glæden, da ”Lille-Sørens” Puma-pølle” kom frem. Den havde gemt sig mellem hans små fusser. Nå, nok om den formastelige Puma Pølle…

Vi gik i land mellem gigantiske fugleekskrementer, som optog ”Lille-Søren” meget. Han fortalte ungerne meget levende, at de hidrørte fra kødædende fugle med vingefang på ikke under 8 meter – hvorefter alle ungerne klistrede sig op ad Franke-”det går nok”.

 

Vi fik en dejlig frokost i de meget naturlige omgivelser – hvor ”Lille-Søren” med sin store viden om naturen, forklarede de unge, at de faktisk alle sad på en bunke store røde myrer med kun et tyndt lag græs og fuglelort imellem.

 

Efter frokost ringede ”Arresøs-Niels” til sin mor. Hen havde hjemve... eller også var det tanterne, der lokkede, eller også var de unge mennesker løbet tør for saft og kraft. ”Arresøs-Niels” mor skulle komme til Jyllinge og afhente chaufførerne, så alle kunne komme hjem i bil fra Jyllinge. Meget imod dette – fordi onkel M og T helst ville ro hjem – tog vi alle på tværs over fjorden i den tiltagende storm. Franke-”det går nok” stak kursen og hele forsamlingen fulgte efter, og i flot stil i de høje bølger ramte vi indløbet til Jyllinge lystbådehavn.

 

Trætte blev kajakkerne pakket ud, bilerne pakket og så gik turen hjemad til Frederiksværk ro- og kajakklub.

 

Efterfølgende har flere forældre spurgt, hvad vi gjorde ved ungerne… de har aldrig sovet så tidligt og så længe… he-he.

 

Det var en herlig tur med masser af udfordringer, sjov, regn, storm, fis og ballade og som alle klarede fortrinligt.

 

Vi glæder os allerede til næste tur med jer.

 

Hilsen

 

Tanterne Jakobe og Christina, herrerne ”Lille-Søren”, Franke-”det går nok” og onklerne Michael og Torben

 

Juniorcollage

Nyt medlem?

begynder1Frederiksværk Ro- og Kajakklub er en broget klub med mange forskellige medlemmer. Det fælles udgangspunkt er dog at vi gerne vil være sammen om at nyde naturoplevelserne på vandet på sikker vis. Uanset om vi ror inrigger/ outrigger eller kajak....eller begge dele.

Læs mere her